Gaveregn – et ekstra værelse til de knapt så høje mennesker

Julia Lahme 11 maj 2011

Kan du huske, hvordan det var som barn at få lov til at rydde stuen og bygge huler? At kravle rundt under sofabordet mens det moderigtige kokostæppe skar ind i knæene? Hvordan det var at trække sig ind i det der lille rum, der bare var ens eget? Jeg kan! Og det kan bObles vist også, for de har simpelthen opfundet noget helt vidunderligt… Nemlig en hule. EN HULE! Den vejer ingenting, kan stå ude som inde, og hvem har brug for andet, end netop denne fine lille sag? Jeg har selv lyst til at flytte ind i den. Måske man kunne have en på kontoret, og så holde telefonmøder derinde? Eller kaffepauser? Er sikker på at det der med at have et rum for sig selv er en lise for sjælen. Det lille rum, det ekstra værelse, ungernes privatliv – kan blive dine børns – og du vælger selv farven. Skriv en kommentar herunder, del med dine venner på Facebook, din blog eller andre steder, hvor andre kunne blive glade for et ekstra værelse, og gør dig selv den tjeneste lige at klikke dig ind forbi her – hvor bObles faktisk også har lyst til at lære os noget. Ja, jeg er imponeret.

Johan trækker lod ud fra Mande-logisk-system på søndag.

Kender du en studerende, der har lyst til at arbejde sammen med os?

Julia Lahme 11 maj 2011

Måske gør du; men i hvert fald har vi en studentermedhjælperstilling (laaaaangt ord) åben her i huset. Så klik her og læs mere. og send meget gerne linket videre.

Lidt om hoteller

Julia Lahme 11 maj 2011

Der findes et hotel i Jylland, hvor man hænger billeder af døde dyr op over sengene, så man rigtigt kan sove fint og roligt. Det kom jeg til at tænke på, for jeg skal til Jylland i aften – jeg skal tidligt op og holde en workshop for en virksomhed, og det kræver at jeg står lidt skarp og klar og ikke har været oppe klokken fire for at nå at være der klokken 9. Så jeg har forsøgt at booke et hotel. Jeg kommer sent frem til byen, jeg skal være i (skal jo lige nå at være sammen med Elias og Johan i eftermiddag), så derfor kan jeg først være på hotellet klokken 23. Jeg finder et fint lille hotel, der ikke er del af en større kæde. Og Hey – sådan nogle SKAL man da støtte ind i mellem, ikke?

Jeg får en dame i røret, som forklarer mig at siden jeg kommer så ufatteligt sentnemlig efter klokken 20.30 - er der ingen på hotellet. Derfor ligger der en lille frysepose mellem urtepotten og urtepotteskjuleren, foran gitterporten. I posen ligger nøglen, men da låsen binder lidt skal jeg virkeligt lægge kræfter i. Porten binder også, så hvis jeg lige kan give den en ordentlig en med skulderen, så skal jeg nok komme ind. Så når jeg frem til hovedddøren, forklarer damen, og her vil der være en nøgle placeret over hoveddøren på et søm…. Og sådan fortsætter det ellers, indtil jeg med held og lykke og lidt medvind kan finde min seng. Måtte svigte principperne og ringe til nogle som rent faktisk har en bemandet reception. Nej, der er ikke meget Indiana Jones i mig en sen onsdag aften.

Testafslutning…

Julia Lahme 10 maj 2011

Som du måske ved har jeg været en million år om at teste Småfolk økosnacks til børn. Det har taget så lang tid, fordi jeg / Elias skulle så mange produkter igennem som muligt. Og før testresultatet får du lige indlægget fra testen:

I denne uge, og lidt for sent tester jeg – eller rettere sagt Elias – et nyt koncept: Økologiske snacks til børn. Snacksne hedder Småfolk, og produkterne er pakket så fint ind. Jeg glæder mig meget til at fortælle jer om testen. Her et par snapshots:

Resultat:

De fleste af produkterne er supergode, smager godt, og ikke svære at have med rundt. Især er størrelsen god, og indpakningen virker, så man fx ikke er smurt ind i frugtmos hvis man er på tur med en lille baby. Frugtmosen kommer i tube-agtige indpakninger og det er virkeligt et hit! Blandt produkterne er der riskiks med æble, som desværre er så søde at hverken Elias eller jeg kunne spise dem. Og det siger ikke så lidt! Dyrekiksne (foto) som er fyldt med fuldkorn er virkeligt gode, fine og smager rigtigt godt.

Så alt i alt 4 ud af 5 stjerner her fra!

Kvindeliv i Nicaragua

Julia Lahme 10 maj 2011

I Nicaragua er der indført totalt abortforbud. Jeg mener ikke at man bør tage let på abort; jeg mener heller ikke at abort er en undskyldning for prævention, der svigter – men… Jeg er FOR kvinders ret til selv at vælge. Jeg er FOR at børn fødes ind i så værdige betingelser som muligt, og jeg mener at en ansvarlig abortpolitik gør meget godt for kvindeliv, børneliv og familieliv. Derfor blev jeg noget rystet, da jeg modtog nedenstående fra Amnesty i anledning af deres UNDERSKRIFTSINDSAMLING. Det med kursis markerede har jeg modtaget fra Amnesty.

Kvinder voldtages og nægtes abort i Nicaragua

Nicaragua indførte i 2008 et totalt abortforbud. Det betyder at det ikke
tilladt for kvinder og piger at få foretaget en abort efter incest eller
voldtægt. Gravide kvinder og piger må heller ikke modtage livsnødvendige
behandlinger, der kan skade fosteret. Det betyder for eksempel, at de ikke
kan modtage kræftbehandling, og at de nægtes abort ved en livstruende
graviditet uden for livmoderen.

Sundhedspersonale risikerer tre års fængsel for at redde liv

Det totale abortforbud betyder også, at sundhedspersonalet ikke må behandle
den gravide, hvis der er den mindste risiko for, at fostret lider skade.
Derfor må de ikke behandle gravide kvinder og piger for kræft og andre
livstruende sygdomme eller udføre aborter ved graviditeter udenfor
livmoderen, hvilket i sidste ende betyder, at både den gravide og fostret
dør. Sundhedspersonale, som anklages for at have udført behandling, der er
skadelig for fostre, risikerer tre års fængselsstraf og kan få frataget
deres autorisation i op til fem år.

Amnesty samler underskrifter imod det totale abortforbud i Nicaragua –
underskrifter som vil blive sendt til Nicaraguas præsident, Daniel Ortega.

Amnesty kræver, at:

·  kvinder skal have adgang til sikker og legal abort ved utilsigtede
graviditeter som følge af incest eller voldtægt, og når graviditeten er til
fare for kvindens liv og sundhed
·  abort afkriminaliseres i Nicaragua, således at sundhedspersonale (læger,
sygeplejersker, jordemødre m.fl.) i Nicaragua kan give den nødvendige
medicinske behandling til gravide kvinder og piger uden at risikere
fængselsstraf eller anden straf

Mere end 38.000 danskere har allerede underskrevet, via Amnestys
hjemmeside. Målet er at nå 100.000 underskrifter.

Jeg har skrevet under. KLIK HER.

« Forrige sideNæste side »
Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega