Forældre-Karma?

Julia Lahme 22 maj 2011

Bør det ikke give ekstra points på forældrekarmakontoen at rejse fra København til Odense for at tilbringe en hel dag i, på, omkring og i berøring med: TOG?!

Elias var i hvert fald i den syvende himmel, især da det gik op for ham at det rent faktisk skete.

I virkeligheden, altså.

Dér var nemlig Thomas Tog (særarrangement denne weekend i Odense) i VIRKELIGHEDEN, og vi fik en tur med ham. Mest stod vi bare og så og så og så – og Elias og hans ven fra børnehaven kunne næsten ikke rumme det hele.

Og mig?

Jeg har fået nok af tog. Selv af Thomas. Og tænker at jeg virkeligt håber at næste barn deler interesse med Elias, så vi ikke bruger en lørdag på tog og en søndag på heste/både/fisk/busser/fly. Men Elias var lykkelig, og er det stadig. Og arrangementet var fint, i børnehøjde og udført af smilende, venlige voksne.

Har du nogensinde set noget SÅ smukt?

Bukker og nejer…

Julia Lahme 19 maj 2011

… og takker for alle de gode ønsker og dejlige tillykker. Ja, det bliver topfedt! Vi glæder os allesammen meget, og en klog kone sagde til mig forleden at nu går vi fra to voksne med et barn til at blive en familie. Så det lader til at der endnu en gang er titusind nye ting at lære. Jeg ved ikke om jeg skriver en to-er – jeg regner faktisk ikke med det; Sandheder fra en Løgner er jo en slags opfølgning til Babybogen, og begynder netop der hvor barslen sluttede sidst.

Men jeg kommer nok ikke uden om at skrive lidt. Jeg kan jo (fandme) ikke tænke to sammenhængende tanker uden at skrive samtidig…

Justin Timberlake elsker mødre…

Julia Lahme 19 maj 2011

I biffen lørdag med ungerne?

Julia Lahme 18 maj 2011

Kan man komme i biffen med sine unger og se ham her. Brandmand Sam. Ikke dårligt hvis det regner, vel.

Du kan bestille billetter på dette link, og se den i biografer over hele landet. Men kun lørdag den 28. maj, så vidt jeg forstår.

Der er noget jeg har glemt at fortælle…

Julia Lahme 18 maj 2011

Nårh ja… Der var vist noget jeg havde glemt at sige…

1. Yep. Jeg har taget på.

2. Babyen kommer til september, og jeg er simpelthen så glad og taknemmelig!

3. Ja, jeg har aftalt med Johan at dette bliver en baby, der sover.

4. Især fordi jeg ikke på den måde, kommer til at gå på barsel. Tilgengæld bliver der kaldt hjælp ind fra nær og fjern, så jeg efter ganske kort tid igen er tilbage på pinden. Med baby og fleksible mennesker omkring mig. Det bliver også interessant, og det glæder jeg mig til. Er jo som bekendt ikke særlig god (underdrivelse) til at være på barsel…

5. Elias ved at han skal være storbror, og øver sig allerede i det. Han siger godmorgen til babyen hver dag og krydsforhører mig om maven har været rolig hele natten. Og om babyen tisser inde i maven. Og om vi skal putte chokoladekiks, sutter og andre ting ind gennem navlen til den.

« Forrige sideNæste side »
Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega