Vokseværk
Han er blevet så stor, ham den lille. Jeg kan huske, da hånden var så lille at jeg var bange for at holde sådan helt fast. Nu er det en hånd med et fast greb og sand under neglene, jeg holder fast i.
Jeg kan slet ikke forstå det.
9 Kommentarer »
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
[...] Læs hele bloggen fra – Julia Lahme [...]
Ja det er så utroligt så stærkt det går. Men tænk engang, nu får du snart en ny lille my at holde ganske forsigtigt i hånden. Vidunderligt.
Smil fra Mia
Du vil synes hånden er endnu større når du får en lille ny baby
Næ, det er utroligt hvor hurtigt det går…lige pludselig skal han konfirmeres og have kærester og sådan…
Pas på med at kigge ud af vinduet, når du vender dig om står der en ung gut og vil låne bilnøglerne
Uhhhhh ja, FRYS BILLEDET….. husker jeg tænkte det samme, nu har min “lille” pige pludselig selv børn, så kan jeg selvfølgelig klemme deres små hænder – men det er nu noget særligt med eget kuld. Det går alt, alt for stærkt!
hvor er du dygtig julia, dygtig til at nyde nuet med den lille/store dreng. jeg synes egentlig ikke det går for! stærkt, men det er vigtigt at nyde de forskellige faser sammen med børnene mens de er i dem. skal jeg ligerepetere min mormors ord som jeg vist har skrevet hér før:”Det er en dejlig alder” og det var samme frase til alle! fødselsdage om det var 4 elle 15 år og det er jo rigtigt hver sin charme
Uh, som jeg glæder mig til at kunne holde den lille hånd for første gang! Skal vente et par måneder endnu, men tiden flyver jo afsted. Jeg må hellere huske at nyde de små fodaftryk i maven mens jeg venter… Hvert øjeblik er et øjeblik som ikke kommer igen!
Så smukt sagt og netop sådan som alle vi mødre (og fædre) føler det fra tid til anden. Tiden med børnene står på en gang stille og galoperer afsted så hurtigt at vi ikke kan følge med.
Jeg har slet ikke fået ønsket dig tillykke med at der er endnu én på vej, men jeg har sendt masser af tanker din vej.