Kontorliv
I morges gik jeg fra dette… Jeg gik også fra bjerge af vasketøj og en enorm opvask.
Og kom til dette…
Og dette
Og tænker at det er kombinationen mellem arbejdsliv og privatliv der er det mest vidunderlige at have.
Og ellers: Glædelig fredag derude til dig!
[...] Læs hele bloggen fra – Julia Lahme [...]
Smiler – min datter (30 år) ringede ked i går og beskrev et hus der lignede et bombet lokum – kunne ikke overskue det med 2 børn, fuld tids job etc.
Jeg besluttede mig til at stille på hendes adresse i morges kl. 8:00 da de lige var gået. 4 timers tornado-mormor fik skik på det hele – så nu skinner hele hytten og alt er ryddet op.
Nu går jeg og fryder mig over hvad hun siger når hun kommer hjem – træt med 2 børn, indkøbsposer og ved at huset er kaos og en hel weekend forude hvor børnene forlanger hendes nærvær – OG SÅ ER DET HELE RYDDET!! -
Jeg har ikke nået din lejlighed søde Julia – men din lille historie minder jo lidt om dette. Dejligt at få overraskelser – men sandelig også dejligt at give dem.
God weekend til alle derude
Knus Gitte
Åh, hvor jeg kender det. Kan huske da jeg skulle tilbage på arbejde efter min første barsel. Det var som at komme til paradis. Jeg kunne gå på toilettet alene. Bruge en halv time på min frokost, uden at blive forstyret. Og tage en kaffepause så tit jeg havde lyst.
Gitte!
Du er et virkeligt godt menneske.
Gitte, du får hermed en virtuel medalje overrakt!
her var der rester af havregrød på bordet, da jeg råbte af datteren for at få hende til at skynde sig. Af sted, af sted. Aflevere før 7, med hjertebanken og tæt på tårer. Heldigvis glad datter – der skulle på børnehave/tøsetur for at se Dronning Margrethe, og ok søn.
Så sidde og snøfte de første 50 km på motorvejen – af sted mod FUCKING Thisted (undskyld, hvis der er nogen fra Thisted på bloggen), censurere 3 elevers blandede præstationer og så de 2½ times kørsel tilbage mod østkysten – børnene,der ventede og alt det der.
En dag, hvor jeg ikke har mærket mig selv, men kun har mærket koldsveden og stressen banke…….
Ville hellere have haft din morgen, Julia. Eller være kommet hjem til et hjem støvsuget af Gitte.
Men kan kun være taknemmelig for mine forældre, som gav middag på restaurant, for min mand som ikke gik amok over at blive overfaldet af stress-kvinden og for mine børn, som bærer over med mig og stadig elsker mig…………..selvom jeg råber af dem i regnen.
Fantastisk. Det er da virkelig noget der rykker! Kærlighed…KH Anja