Drømmejobbet…

Kender du en dygtig modeblogger? En dygtig stylist? Så synes jeg da lige du skal sende hende et link til dette opslag. Yep – der er tale om drømmejobbet for den modeafhængige med fingeren på pulsen, og skynd dig endelig at sprede ordet…

Inhouse Stylist – VERO MODA

Vi søger en selvstændig og kreativ inhouse stylist, der med base i vores udtryksafdeling, skal
arbejde med styling på tværs af flere afdelinger i VERO MODA.

Dit primære arbejdsområde er styling af vindues mannequiner, styling til fotoskydninger og
kollektionsfremvisninger, styling til Online butikken og interne arrangementer. Noget af dit
arbejde vil tage udgangspunkt i VERO MODAs egen testbutik. Et par gange om året vil du
træne vores country merchandisere i styling.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med salgs- og merchandising afdelingen, samt
designafdelingen.

Du trives i en kreativ stilling, hvor du får en bred kontaktflade, og hvor det kræves, at
du holder dig opdateret på de sidste nye trends og tendenser inden for modeverden. Du
forstår via dit arbejde at fortælle en historie. Som person er du positiv, udadvendt og
samarbejdsvillig.

Arbejdsopgaver
– Styling til fotoskydninger
– Vindues guide – styling af mannequiner
– SB – Styling af mannequiner
– Styling magasin til butikkerne med mannequin fokus
– Styling film – med fokus på mannequiner
– Online styling
– Workshops i styling
– Udarbejde og optimer styling manual
– Har kendskab til Foto
– Sparring med internationale stylister (Klargøre tøj til fotoskydninger)
– Træning af kollegaer
-Styling til veromoda.com

Kvalifikationer
– Dekoratøruddannet eller erfaring som stylist
– Relevant erfaring fra stilling som dekoratør, stylist eller merchandiser
– Kendskab til modebranchen
– Godt kendskab til Microsoft Office pakken
– God til engelsk i skrift og tale
– Meget modebevidst
– God til at træne og videreformidle din viden inden for styling

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Dahlman
på telefon 99 42 38 87. Ellers send os din ansøgning og dit cv senest d. 18. april 2011.
Arbejdssted: Brande/Aarhus.

VERO MODA flytter fra Brande til Aarhus i september 2011

5 Comments
Previous Post
Next Post