Forældre-Karma?

Bør det ikke give ekstra points på forældrekarmakontoen at rejse fra København til Odense for at tilbringe en hel dag i, på, omkring og i berøring med: TOG?!
Elias var i hvert fald i den syvende himmel, især da det gik op for ham at det rent faktisk skete.
I virkeligheden, altså.
Dér var nemlig Thomas Tog (særarrangement denne weekend i Odense) i VIRKELIGHEDEN, og vi fik en tur med ham. Mest stod vi bare og så og så og så – og Elias og hans ven fra børnehaven kunne næsten ikke rumme det hele.
Og mig?
Jeg har fået nok af tog. Selv af Thomas. Og tænker at jeg virkeligt håber at næste barn deler interesse med Elias, så vi ikke bruger en lørdag på tog og en søndag på heste/både/fisk/busser/fly. Men Elias var lykkelig, og er det stadig. Og arrangementet var fint, i børnehøjde og udført af smilende, venlige voksne.

Har du nogensinde set noget SÅ smukt?





















[...] Læs hele bloggen fra – Julia Lahme [...]
Tog er det fedeste i verden…når man er lille!
Jeg må også lige ønske dig voldsomt tillykke med graviditeten, og med at I får et barn der vil sove og sove og spise og skide og zzzzzzzove!
Så er man dælendylme gode forældre! Med totalt overskud på karmakontoen
Sad Poul Dissing så i frøstilling inde i Thomas’ hovede og talte i en megafon? .. tænker jeg.
Aj, min Junior ville ha’ elsket det!
Godt I tog tog afsted.
Vi tog turen fra Fredericia – godt nok kun 45 min. Men August var også i Thomas Tog himlen, og helt ærligt, så var det da et fedt arrangement for de små !
Smil fra Mia
Eimen for helvede da også! Jeg stod i Nyborg og skulle til korsør og hente barnet – lykkelig fra en weekend hos farmor og farfar. Bagefter skulle vi til odense og se Thomas Tog. Men DSB valgte at pisse mig godt op ad ryggen – komme for sent og forsinke hele balladen, så vi ikke nåede det.
Undskyld jeg bander, men Hjalte er F O R E L S K E T i Thomas Tog… og jeg hader DSB.
Er der egentlig nogen, der nogensinde har tænkt over hvor onde de faktisk er mod hinanden? Knægtens måbende tavshed, når han ser skidtet, opvejer dog pædagoghatten…
Men hyggelig ser det ud, kære Julia!
KH C
Jo for søren da Julia – hvert barn sin interesse, og sit liv! Det er for mig det der er så fantastisk ved det andet barn. Selv om det ligner, selv om man måske har oplevet meget af det hele før. Så er alt en smule anderledes – fordi det er et nyt lille liv, en ny lille person.
Dejligt med lidt god karma. Men endnu bedre at se barnebegejstring i sin reneste form. Vi tog også turen – og kunne have brugt mange flere timer end vi havde.
P-vagten fortalte, at han havde talt med folk fra Frederikshavn og i køen til ansigtsmaling talte jeg med en mor, hvis venner fra Sverige var der fra andet år i træk. Ham Thomas Tog han kan noget…
Kærligst,
Lykke
Ej, jeg har et nærmest identisk billede fra i fredags! Her er begge unger fanatiske tog-fans!
Ja, jeg tror vi er rigtigt mange, der valfartede. Øv Cristine – DSB er en udfordring!