Månedsarkiv: maj 2011

Er din nederdel for kort (er du selv ude om det?)?

Hvis en kvinde klæder sig udfordrende, er hun selv ude om det

- noget i den stil sagde en betjent i Toronto om kvinder, der bliver udsat for seksuel chikane og overfald. Altså i 2011. Det siger man ikke uden videre i webalderen, så meget kort tid efter grundlagdes  bevægelsen Slut Walks, som er en slags demonstrationer, hvor udfordrende klædte kvinder (og mænd) marcherer for retten til at have det tøj på, man har lyst til.

Og SLUT WALKS er endelig, endelig kommet til Danmark. Det foregår med udgangspunkt fra Rådhuspladsen i København den 4. juni klokken 14-17.

LÆS MERE OM BEVÆGELSEN HER.

Således skriver arrangørerne på Facebook om arrangementet den 4. på Facebook. KLIK HER.

Hvis ikke en kvinde ønsker at blive overfaldet, skal hun ikke klæde sig udfordrende.”

Denne hjernelamme udtalelse af en politibetjent i Toronto har fået folk i Canada (og nu også resten af verden) til at klæde sig af og gå på gaden ”TO CLAIM BACK THE WORD SLUT AND TAKE AWAY ITS POWER”

Lad os gå med dem! Vi kræver LIGE respekt, UANSET hvordan vi vælger at udtrykke vores seksualitet!

Voldtægt er en fortsætlig voldsgerning foretaget imod et andet menneskes vilje. Der er ALDRIG noget, der hedder ”hun lagde selv op til det”.

SlutWalks er en international bevægelse, hvor kvinder, mænd og queers over hele verden gør op med stereotype og undertrykkende forestillinger om deres seksualitet. Hvor kvinder frigør sig fra “luderen” og “madonnaen” og insisterer på deres ret til at være HELE kvinder. Hvor kvinder, mænd og queers siger tydeligt NEJ til seksuel chikane og vold på baggrund af påklædning eller noget som helst andet.

Derfor går vi på gaden klædt fuldstændig som vi selv ønsker at klæde os!

Det kan være UDFORDRENDE, AFSLØRENDE, SKANDALØST, TARVELIGT, UPASSENDE, UTÆKKELIGT, SJOFELT og SMAGLØST, og det kan være noget helt andet. For hvem ved overhovedet, hvordan en SLUT ser ud?

Vi går på gaden for at vise, at VI har magten over vores egne kroppe!

OBS! Mænd og transer opfordres også til at deltage!

Tog-o-manens manual

Elias er bidt af et galt lokomotiv; derfor er denne bog (som for øvrigt “kun” tager ca 35 minutter at læse op – inklusive spørgsmål a la: “Mor, hvor sidder sand-domen på et diesellokomotiv?”), faldet på et særdeles tørt sted. Den er givet til ham af min kære veninde, der ikke kan gå forbi et antikvariat uden at finde en skat. Den er ikke skrevet i et pattet sprog, men forklarer seriøse ting om mekanik, færdselsregler og køreplaner for tog-o-maner; og den er så gammel at der optræder dobbelt-a-er i den. En sand skat.

Er det ikke for cool? Desuden hedder en kulvogn en tender… Bare så du ved det.

Kontorliv

I morges gik jeg fra dette… Jeg gik også fra bjerge af vasketøj og en enorm opvask.

Og kom til dette…

Og dette

Og tænker at det er kombinationen mellem arbejdsliv og privatliv der er det mest vidunderlige at have.

Og ellers: Glædelig fredag derude til dig!

Drømmejobbet…

Kender du en dygtig modeblogger? En dygtig stylist? Så synes jeg da lige du skal sende hende et link til dette opslag. Yep – der er tale om drømmejobbet for den modeafhængige med fingeren på pulsen, og skynd dig endelig at sprede ordet…

Inhouse Stylist – VERO MODA

Vi søger en selvstændig og kreativ inhouse stylist, der med base i vores udtryksafdeling, skal
arbejde med styling på tværs af flere afdelinger i VERO MODA.

Dit primære arbejdsområde er styling af vindues mannequiner, styling til fotoskydninger og
kollektionsfremvisninger, styling til Online butikken og interne arrangementer. Noget af dit
arbejde vil tage udgangspunkt i VERO MODAs egen testbutik. Et par gange om året vil du
træne vores country merchandisere i styling.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med salgs- og merchandising afdelingen, samt
designafdelingen.

Du trives i en kreativ stilling, hvor du får en bred kontaktflade, og hvor det kræves, at
du holder dig opdateret på de sidste nye trends og tendenser inden for modeverden. Du
forstår via dit arbejde at fortælle en historie. Som person er du positiv, udadvendt og
samarbejdsvillig.

Arbejdsopgaver
- Styling til fotoskydninger
- Vindues guide – styling af mannequiner
- SB – Styling af mannequiner
- Styling magasin til butikkerne med mannequin fokus
- Styling film – med fokus på mannequiner
- Online styling
- Workshops i styling
- Udarbejde og optimer styling manual
- Har kendskab til Foto
- Sparring med internationale stylister (Klargøre tøj til fotoskydninger)
- Træning af kollegaer
-Styling til veromoda.com

Kvalifikationer
- Dekoratøruddannet eller erfaring som stylist
- Relevant erfaring fra stilling som dekoratør, stylist eller merchandiser
- Kendskab til modebranchen
- Godt kendskab til Microsoft Office pakken
- God til engelsk i skrift og tale
- Meget modebevidst
- God til at træne og videreformidle din viden inden for styling

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Lotte Dahlman
på telefon 99 42 38 87. Ellers send os din ansøgning og dit cv senest d. 18. april 2011.
Arbejdssted: Brande/Aarhus.

VERO MODA flytter fra Brande til Aarhus i september 2011

Tanker om arbejdsliv + familieliv

Det er efterhånden lang tid siden, jeg har lagt en klumme op her. Nu gør jeg det igen – jeg har fået en del reaktioner på denne, som var i JP i går. Måske har du lyst til at læse med; om arbejdsliv, familieliv og stress.

Man ikke sygemelde sig fra familien

På det nyligt afholdte landsmøde i SF kaldte Villy Søvndal stress for den hurtigst voksende folkesygdom. Det vil han som (måske) snarlige højrehånd til en (måske kommende) landsmoder gerne tage hånd om for os danskere. Og jeg er ret sikker på at han har ret: Det vi kalder stress rammer flere og flere. Jeg kender mange med stress. Især kvinder. Og typisk kvinder med mand, et eller to børn, et godt arbejde og for ca et års lommepenge blandede ambitioner. I alle retninger. Jeg kender kvinder midt i 30-erne, der har fantastiske jobs, en lækker mand og et styks vellykket barn, som bruger morgen efter morgen på at styrte rundt om de københavnske søer, for at holde den slanke linje så man endelig ikke kan se at de har født det smukke barn. Om eftermiddagen, henter de stakåndet deres børn i børnehaven, og kaster sig hjem gennem myldretidstrafikken for at forberede en omgang lækker og nærende aftensmad, der er frembragt efter alle kunstens – og økologiens, ernæringsreglernes og eksperterne fra Morgen TVs  – retningslinjer, så det da i hvert fald ikke er deres skyld hvis nogen i familien bliver overvægtige / usunde / energiforladte. Derefter Skal der ryddes op, bades, puttes, leges, serveres nærvær med kaffe til, vaskes tøj, smøres madpakker og kysses mand. Og nej, dette er ikke et kvindernes martyrium – det er ikke meget anderledes for mændene i min generation.
Arbejdstiden i den slags liv, er lig med voksentid. Det er her man taler roligt med hinanden, her man idéudvikler, her man arbejder sammen med andre voksne, her maden spises roligt over frokostbordet uden at skulle tage stilling til i hvilket hjørne den børnevenlige fars havnede efter lillebror lærte at kaste. Når kvinder kommer tilbage fra barsel, er der typisk én enkelt ting, der overskygger alle andre fordele: At man kan tisse i fred. At man rent faktisk kan gå på toilettet uden at have et barn med, at man kan få en lillebitte smule af sit privatliv tilbage. En af arbejdsmarkedets velsignelser er det skab, eller den skuffe, man har dér til at have sit privatliv i. Det er her den hårdprøvede teenagemor gemmer sin nye læbestift så døtrene ikke negler den, og her den trætte småbørnsfar gemmer sine smuglersmøger så ingen derhjemme opdager at han ikke holdt helt op med at ryge, som de ellers aftalte at han skulle. Den enkeltes privatliv leves også på arbejdspladsen. Og hvad så med den stress; ja Villy Søvndal vil i bedste omsorgsøvende staten-ved-bedst-stil sende alle landets ledere på stresshåndteringskursus. Det sagde han i hvert fald til landsmødet, og det har DR.dk citeret ham for. Alle landets ledere – og af sted med dem. Jeg kan kun forestille mig hvilke konsulentfirmaer, der allerede nu sidder og stykker lækre kurser sammen med smukt materiale og masser af påført selverkendelse for de ca 160 millioner kroner dette forslag vil koste.
Nej, jeg er ikke uenig. Stress er en folkesygdom; men helt ærligt: Det er søreme ikke KUN chefer, kunder, arbejdsmarkedet og kravene dér der stresser os – det er bare så forbandet umuligt at sygemelde sig fra sin familie, fra hjemmelivet, fra alle de krav vi tror omgivelserne stiller til os. Så hvis vi nu skulle bruge et par hundrede millioner på at gøre noget godt for stresstilstanden i de danske hjem, kunne vi så ikke prøve noget andet, end at sende cheferne væk på kursus? Kunne vi måske prøve (sammen) at sænke oplevelsen af krav til os? Eller kunne vi – helt konkret – hjælpe børnefamilierne noget mere? Eventuelt med et mere fleksibelt arbejdsmarked? Hvor det ikke forventes at arbejdstiden ligger 9-17 hver eneste dag, men hvor man faktisk kan flekse mere end plus minus en halv time i morgentrafikken? Kunne man for eksempel hjælpe de allermest stressede familier, så hjemmearbejdsdage blev obligatoriske mens vi har små børn? Så man kan sætte en vask over i arbejdstiden uden at nogen for ondt i rumpetten af det? Eller hvad med at gøre som man gør for tjenestemandsansatte tyskere? Nemlig sende os på kur-ophold (væk fra familie OG arbejde) i et par dage hvert andet år? Med en god bog og mad på faste tidspunkter.  Præcis som når man sender ledere på kursus. Mon ikke dét ville være noget billigere og ramme lige ned i vejrtrækningsproblemet? Hvis vi skal forebygge, skal vi så ikke forebygge der hvor problemerne er, i stedet for dér, hvor det måske – hvis man tænker i kasser – er lettest at få øje på noget at skrue på?

Min dejlige familie…

Hjemme hos os er vi sunde.

Vi springer aldrig over hvor gærdet er lavest, dyrker aldrig hentemad, og er altid de første til at melde os til forældremøde i børnehaven. Med hjemmebagt kage under armen, naturligvis.

Vi har husket alle vacciner til tiden, vi har aldrig forhandlet med vores barn, men hele tiden sat skrappe grænser – altså aldrig givet sut selvom vi var enige om at den KUN er til når man skal sove. Aldrig.

Vi har altid praktiseret at Elias kun leger med trælegetøj; alternativt ting vi selv har bygget. Ikke noget fra kapitalistiske konglomerater.

NOT – NOT – NOT.

Måske derfor ser et familiebillede sådan ud:

Johan, Elias & Onkel.

PS – læg mærke til Elias´korrekte fingerstilling.

Mandagsgoodies: 3 (lækre) fund

Det er mandag. Du har holdt lang weekend (måske), og trænger til lidt lækkert at kigge på, ikke? Og ham den lækre fra regnskab er endnu ikke mødt ind? Fortvivl ej. Her er goodies….

Mit yndlingsbutik i London, Anthropologie, er et univers i sig selv. Heldigvis skal jeg et smut til byen på arbejde om nogle uger, og regner bestemt med at være nødt til at aflægge denne butik et rituelt besøg. Butikken har heldigvis en vidunderlig onlineshop, hvor jeg spottede denne på en surftur for nyligt. Og så er det jo nærmest ligegyldigt, hvordan den dufter…

Se lige de fantastiske nipsenåle, man får med? Helt ærligt!

Klik her, hvis du vil se mere.

Hvis du hører til dem, der holder fester, inviterer folk forbi eller bare generelt er mere organiseret end mig, så kan du sikkert ikke undvære denne vidunderlige Etsy-shop jeg er faldet over i weekenden. Jeg er især vild med engangsservicet lavet af træ. Shoppen hedder

Klik på logoet for at besøge den, og se nu bare her, hvor fine sager man (også) kan få. (Og ja, jeg har set at de ikke har listet Danmark som et land de sender til, men mon ikke bare man kan spørge. Det plejer man at kunne, og det er jeg i færd med netop nu)

For ikke så længe siden var jeg et smut i Århus, og besøgte blandt andet The Vic Shop. Her havde indehaveren, Majken, endnu en gang været på en af sine legendariske shoppeture – denne gang til Paris, og havde blandt andet hjembragt denne smukke halskæde, som jeg straks blev nødt til at hjembringe. Beklager fotokvaliteten, men hey – se hvor pæn og statementagtig den er!

The VicShop åbner snart en webshop. Det bliver faaaaaaahrligt….

Well, well, glædelig mandag derude!