Julia Lahme 21 apr 2011
Nogle gange giver en ene part i et ægteskab den anden den kolde skulder. Sådan er det ikke i meget royale kredse. Der sætter man hinanden i køleskabet. Tror jeg. Ellers forstår jeg ikke pointen.
Hvis du mangler netop sådan et køle-fryse-skab-med-indbygget-isterninge-maskine, så klik her.
Julia Lahme 20 apr 2011
Og med raske skrift rykker århundredets bryllup (host host) nærmere. Heldigvis er nogle gode til at afkode hvad vi for alvor har brug for i den anledning, så her er der beroligende ord og coaster i ét. Husk dog at du skal være slank brunette med milde øjne for at komme i betragtning, ikk´…

Invester her.
Og tjek lige Anettes fantastiske lodtrækning ud her.
Julia Lahme 19 apr 2011
I anledning af det royale bryllup i UK, og sikkert også at cupcakes efterhånden er blevet en del af de basisfødevarer der skal til for at klare en ganske almindelig hverdag, kan du nu vælge at investere i disse cupcake-dekorationer i rispapir. Køb nu rigeligt ind!

Invester her.
Julia Lahme 18 apr 2011
Måske er du royalist – måske er du ikke, men se nu her, hvad du faktisk kan få lov til at fornøje dig med mens vi venter på det royale big bang i England lige om lidt.

Som alle ved, er der ganske få ting man som kongelig skal være helt klar til med kufferten pakket til alle tider, nemlig; en weekend på landet.
INVESTER her.
Julia Lahme 18 apr 2011

Vi var i Tivoli i går. Johan, Elias og jeg. For første gang for Elias. Vi har ventet lidt med det; indtil vi regnede med at han ville få nok ud af det. Og her mener jeg rent faktisk i forhold til hvad det koster. Ja, jeg ved godt at damer ikke taler om penge, men inden vi var indenfor murene havde vi faktisk lagt 1105 kr for to årskort (hey – vi skal nok nå i Tivoli mere end to gange…) og turpas.
Elias var meget tæt på himmelen og fattede ikke at der overhovedet findes et så vidunderligt sted. Han måtte lige stoppe og danse ind i mellem, og var helt henført. Det der med at se sit barn så glad må helt sikkert sætte nogle lykkehormoner fri i en, for jeg dansede med, og var lige så lykkelig.
Turpasset alene var nok til at gøre en treårig stolt. Han holdt armen i en lidt skæv vinkel hele dagen så alle kunne se at han havde et “armbånd”.

Og så var der Veteranbilerne… 11 ture nåede Elias, og han kunne været blevet ved. Og ved. Og ved.
