Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Tilmeld dig mit MiniMagasin og få ganske gratis viden om PR, synlighed og markedsføring, plus tips om fantastisk inspirerende virksomheder, mennesker og ideer. TILMELD >>
Klassisk PR er at få vist sine produkter i et medie, eller selv at blive omtalt i et. Jeg har mange års erfaring med netop denne type PR, og gør det, så din historie bliver fortalt de steder, der giver dig mest mulig omsætning. Alt hvad du skal vide om PR her >>!
Elias er stadig syg. Natten var en af den slags hvor jeg ikke helt ved om jeg overhovedet har sovet, indtil jeg rykkede ud af soveværelset og nåede to timer inden Elias kom stavrende og hentede mig tilbage fordi det kløede på hans ryg. Han stod op med et stort udslet på ryg og mave, og efter snak med lægen fandt jeg ud af at Elias har haft tredagesfeber, hvilket åbenbart begynder med et brag og slutter med knopper, men den gode nyhed er at han (7-9-13) burde være klar til børnehaven i morgen. Altså, endnu en sygdom jeg ikke vidste fandtes. Jeg kan ikke helt finde ud af, om man burde læse en bog om børnesygdomme, eller bare lade sig overraske – suspense er jo godt for de fleste historier.
Men altså, det går nok, det er jo forår – se hvor smuk en himmel det er.
Jeg er blevet ramt af Japan. Jeg læste en artikel i Jyllandsposten i dag med de vildeste fotos af ganske almindelige familier med små børn hvis ganske almindelig liv er forsvundet. Først røg taget, så murene og nu sidder de så på en skole og prøver at forlige sig med tanken om at alt det de kendte er helt og aldeles væk. Det at deres liv er så relaterbare for mig, gør at det hele ryster mig endnu mere. Måske er det mangel på generel empati, men en katastrofe af de omfang i et samfund hvis struktur og infrastruktur alligevel ligner vores så meget, føles virkeligt tæt på. Jeg håber de får hurtig hjælp, at børn og voksne genforenes (en mand fra Red Barnet fortalte i radioen i dag om de 100.000 børn, der mangler hjælp), at de der atomkraftværker holder bare nogenlunde, og at der ikke kommer flere efterskælv.
…. men, man kan også lade være. Jeg har opdaget Donna Wilson. Muligvis kender I hende allerede allesammen derude i blogland, men jeg er blevet forårsforelsket i hendes fine streger, hendes finurlighed, og ikke mindst i hendes tilsyneladende umættelige trang til at kaste sig over alle tænkelige materialer: Tekstiler, porcelæn, melamin, papir, u name it.
Se bare denne fine tallerken:
Eller dette tæppe
For slet ikke at tale om ham her – manden, der ikke piver over at skulle med ud at shoppe:
Der er dømt arbejdsdag i dag. Johan og Elias er ude og nyde weekenden og hinandens fantastiske selskab, mens jeg sidder sammen med min kollega og nyder arbejdslivet glæder. Jeg siger det faktisk helt uden ironi. For det handler om at være glad, at have gode opgaver, gode kollegaer og for mit vedkommende, den der endeløse fleksibilitet, der betyder at ting der begynder med børne- og slutter med -familie kan lade sig gøre. Så derfor: Endeløse mængder af kiks med og uden sukker, kaffe og juice og hep hey – ind i weekenden!
Bloggen her er mit frirum og en slags opslagstavle, hvor jeg skriver om alt og ingenting. Jeg bor på Østerbro, er gift med Johan og sammen er vi så heldige at være blevet forældre til Elias (januar 2008) og Sofus (september 2011). Jeg har en kommunikationsvirksomhed, hvor jeg sammen med mine fantastiske kollegaer arbejder med dansk og international PR og Branding. Jeg holder kurser og foredrag, og er forfatter til de bøger du kan se her nedenfor. Velkommen til; jeg håber du vil hænge lidt ud med mig.
For slet ikke at tale om ham her – manden, der ikke piver over at skulle med ud at shoppe:
