Gaveregn: Tasken til dig der pusler

Julia Lahme 28 mar 2011

Da jeg slæbte rundt på Elias som lille havde jeg ingen pusletaske. Jeg havde mange tasker fyldt med alt fra bleer til ekstra af det hele. Jeg kunne aldrig finde noget når jeg skulle bruge det. Kort sagt: jeg manglede en pusletaske. Jeg kiggede på nogen, men jeg kunne ikke forestille mig Johan trampe rundt i København med en blomstret taske med broderede fugle på når det var ham der tog på udflugt; så det blev ved tanken og de mange poser, tasker og halve løsninger. Nu er DU i den heldige situation at nogen faktisk har opfundet unisexpusletasken med plads til det hele – også til lidt maskulin værdihed (jaja, bare fordi vi STORÆÆÆÆLSKER Liberty er der vel ingen grund til at kastrere vores kærester i det, vel?).

Det svenske firma WILLVIN står bag de lækre lædertasker, og du kan møde dem her. Og det synes jeg faktisk du bør gøre – klik dig, fx ind på deres blog og læs om det svenske børneliv.

Nu til denne GAVEREGN, der simpelthen en pusletaske ud til dig. Du deltager ved at smide et lod her, og der er god karma på vej i store poser til dig, der deler linket med andre. Du skal lægge en kommentar inden 11. april (ja – denne gaveren løber i 14 dage!), og så er du med.

Der er virkeligt mange modeller at vælge imellem, og du vælger selv hvilken du vinder, når du vinder.

En morgen uden sand i kaffen

Julia Lahme 28 mar 2011

Endelig tilbage fra sofadet. Stadig på penicillin, men uden tåger.

Jeg er ret vild med hverdagen, lykkelig for mit kontor, og for at spise havregrød (ok, jeg spiser ikke det stads, men det er der andre i familien der gør. Jeg lader som om – for moralen) i solstriben i køkkenet en forårsmorgen, og virkelig glad for at der ikke er nogen der skælder ud, når jeg (igen) møder lidt sent på arbejde. Jeg tror virkelig på at hverdagen er det vigtigste, og at der er lige her, man må kæmpe for at få det til at hænge sammen. Og når der så lige er en snert forår oveni og mælken til kaffen af sig selv finder vej til mit skrivebord, så er der faktisk intet brok i mig i dag. Glædelig mandag derude.

En tur i junglen…

Julia Lahme 27 mar 2011

Jeg var i junglen i går; og det var lige før, jeg ikke fik Elias med hjem. Det var en af de der gange hvor man som voksen står og synes at der da er lidt for varmt, lidt for vådt, lugter lidt rigeligt af mugne strømper, mens barnet præcis fanger pointen uden brok. Botanisk Have var et hit.

Bortset fra haver, planter og fugt, så har jeg besluttet at jeg er rask nu. Jeg gider ikke mere. Så i morgen er det på alle måder hverdag igen, og hvis der kommer noget i vejen for den plan, eksploderer jeg.

Har de taget røven på os?

Julia Lahme 25 mar 2011

Der er noget, der først i dag er gået op for mig.

Som EUborger bliver man smidt ud af Danmark hvis man har været her i seks måneder og ikke har et arbejde. Vi vil ikke hjælpe andre EUborgere på samme måde som vi vil hjælpe danskere med at finde et job – men de fleste ved vel, at man lige nu ikke nødvendigvis finder et job på 6 måneder selvom man er højtuddannet.

I følge fredagens Information, så er vi bange for at gamle mennesker fra hele Europa kommer væltende herop for at få fingrene i vores velfærdsydelser såsom lægehjælp og pension. Altså, hvor mange bedsteforældre ville kunne finde på det? I følge Information, så er 80% af migranterne i Danmark fra selv de nye EUlande (som bestemt ikke har den samme høje levestandard som os) under 35 år. Måske vil de læse her, måske arbejde, måske er de bare forelskede i hende den blonde skønhed de mødte på højskolen.

I Danmark er resten af Europa vores største eksportmarkeder, så hvad skade kan en franskmand, en spanier, en tysker eller en rumæner gøre af skade, hvis han eller hun kommer med sin kulturelle kapital, vilje, ambition, sprogkundskaber og ønsker om at skabe sig et liv her? Måske kan vedkommende endda hjælpe os til bevare vores eksport – eller måske endda hæve den.

Det er jo holdt op med at give mening det her – hvad var pointen med EU og den frie bevægelighed så? Og hvad bilder vi os efterhånden ind?

Den rette medicin

Julia Lahme 25 mar 2011

Jeg er syg og selvmedlidende.

Og det er fredag.

Der er kun ét at gøre. At skrue op.

Åh.

Det bliver ikke større.

« Forrige sideNæste side »
Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega