Godt nyt fra farsfælden

Julia Lahme 29 mar 2011

Hvis du er del af en børnefamilie, er jeg sikker på at du har mærket farsfælden klappe om dig. Den klamme fornemmelse af at de tider, hvor aftensmaden var en stor oplevelse af gourmetlignende velsmag, er forbi. I hvert fald for en tid. Farsfælden markerer det sted i ens kulinariske liv, hvor man opdager at 80% af det kød, man indtager er for-tygget. Gennemgnasket på forhånd. Farsfælden er klappet flere gange herhjemme og jeg er nu så træt (!) af den, at jeg er gået i strejke. Min strejke er ikke særligt vellykket, og jeg har igen i går aftes været nødt til at agere skruebrækker for mit eget projekt om fast føde.

For nej – intet hjælper; hverken hakket kylling eller fisk. Jeg orker simpelthen ikke mere. Sagen er bare den, at det gør Elias. Elias siger selv han ikke er kræsen: “Jeg spiser bare kun det jeg elsker”, er den treåriges forklaring på den sag. Så derfor er der en del herhjemme der ender med at blive hakket – også uanede mængder af grøntsager der kan smugles ned i al slags hakket kød. Nå, men det korte af det lange er at jeg har mødt min frelser. Min frelser er lille og sort, og gør en ganske almindelig gang kødsovs til en oplevelse. En stor (!) teskefuld sød paprika fra Urtekram pr 500 gram hakket okse, og så kan selv den mest farshadende voksne være med endnu en runde. De tre forsøgsbørn opdagede intet og spiste med alligevel. Pyha.

12 Kommentarer »

  1. Det må prøves – alt der kan gøre fars lidt mere spændende skal prøves.
    Vi er også endt i farsfælden hjemme hos os, vi prøve flere gange at bryde fri og lave noget andet, men hver gang vender vi tilbage til en form for fars.

    Kommentar by Camilla Christensen — 29. marts 2011 @ 09:49
  2. Jamen – elsker vi ikke bare børn på 3 år!? Herhjemme er de voksne vegetarer, hvilket egentlig kun gør farsfælden endnu (s)vær(r)e(re). Til gengæld skal jeg fluks prøve børnevenlige, lækre krydderier!!

    Kommentar by Lea — 29. marts 2011 @ 09:55
  3. [...] Læs hele bloggen fra – Julia Lahme [...]

    Pingback by Godt nyt fra farsfælden — 29. marts 2011 @ 09:58
  4. jeg elsker fars. ej ikke rigtigt elsker,elsker… men kan ikke genkende fars”fælden”, måske er det fordi jeg er så priviligeret at vi får vores hakkekød fra kødkvæg i vores egen stald – det gør unægteligt en forskel på hakkekød hvor eller sku jeg sige hvad det kommer fra….
    I øvrigt kan jeg anbefale italienske kødboller som er kalvehak med paprika og konc. tomatpure der formes uden om en tern mild ost eller en klat mozarella ost så i ovenen og server m pasta og tomat sovs – og frisk basilikum så kan farsfælden bare komme an :-)

    Kommentar by mor-nu-til-3!! — 29. marts 2011 @ 11:05
  5. Den paprika røg også i vores ruskomsnusk vegegryde i går. Det var en tøm køleskabet ret, og den så ret brun i brun ud. Couscous som tilbehør piftede ikke udseendet op. Men paprikaen fra Urtekram gjorde det hele dejligt og spiseligt, selv for den unge mand på 11.

    Kommentar by Anja — 29. marts 2011 @ 11:06
  6. Det var da en dejlig forklaring:-) Måske er det også derfor, at mine piger kunne spise fars frikadeller ugens syv dage, hvis ikke moren protesterede!!

    Kommentar by Charlotte Rasmussen — 29. marts 2011 @ 13:44
  7. Må jeg anbefale Sheppards Pie på Gordon Ramsays måde: http://www.youtube.com/watch?v=hpFzc0OJPSc
    Og er man ikke til lammekød, går den fint med oksekød. Børn og voksne her er vilde med den. Enjoy!

    Kommentar by Louise — 29. marts 2011 @ 14:15
  8. Halleluja siger jeg bare – det skal prøves… tak for fiffet.

    Kommentar by henriette — 29. marts 2011 @ 15:42
  9. Her er vi ved at komme ud af farsfælden, kan godt blive træt af hakket kød. Plejer at købe 5 kg ad gangen fra en øko gårdbutik. Men har bemærket at der går længere og længere imellem nu. Men nu er mine børn også blevet 18 og 22 år, så nu er det mere mørbrad-bøffer og de dyrere udskæringer der skal til. Og det samtidig med at børnechecken forsvinder, det hænger jo ikke sammen ;-)

    Kommentar by Trine F — 29. marts 2011 @ 19:00
  10. Ej, har lige købt 1½ kg. oksefars hos slagteren (han hedder Ole, vi er på fornavn og han VED GODT at jeg kommer for at købe mere fars)… så jeg er vist også gået i fælden!

    Kommentar by Julie — 30. marts 2011 @ 09:39
  11. Ironi med paprika på?

    Jeg læser tit din blog, og elsker din ironi og din skarpe pen, så derfor undrer det mig at du selv er så kontant at du direkte sletter ironiske kommentarer der laver sjov/ironi med DINE indlæg. Denne farsfælde ligner bare fuldstændig et ‘product-placement’, så jeg havde skrevet kommentar nr 3: “Tak for hjælpen. Kærlig Hilsen Urtekram”.

    Men der er kun plads til rosende indlæg?
    Betthina

    Kommentar by Betthina — 8. april 2011 @ 11:49
  12. Kære Betthina,
    Tusind tak for din kommentar.
    Jeg har skrevet om Urtekrams ting, ligesom jeg skriver om rigtigt meget andet. Jeg forstår ikke, at du synes at det er en dårlig ting, men der kan vi jo så være uenige. Jeg ved ikke hvilken besked, du mener jeg har slettet, men jeg har ca 2000 beskeder i mit spamfilter hver dag og det kan derfor meget vel være at den er end der. Nej, jeg har ikke behov for at alle skal være enige med mig, og jeg kan virkeligt ikke forstå at du siger det.
    KH og glædelig weekend,
    J

    Kommentar by julialahme — 8. april 2011 @ 12:07

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega