En morgen uden sand i kaffen

Endelig tilbage fra sofadet. Stadig på penicillin, men uden tåger.

Jeg er ret vild med hverdagen, lykkelig for mit kontor, og for at spise havregrød (ok, jeg spiser ikke det stads, men det er der andre i familien der gør. Jeg lader som om – for moralen) i solstriben i køkkenet en forårsmorgen, og virkelig glad for at der ikke er nogen der skælder ud, når jeg (igen) møder lidt sent på arbejde. Jeg tror virkelig på at hverdagen er det vigtigste, og at der er lige her, man må kæmpe for at få det til at hænge sammen. Og når der så lige er en snert forår oveni og mælken til kaffen af sig selv finder vej til mit skrivebord, så er der faktisk intet brok i mig i dag. Glædelig mandag derude.

5 Comments
Previous Post
Next Post