Den unge far er et kastreret handyr
… mener Uffe Buchard, hvis kompromisløshed og evne til at tale frit fra leveren jeg rent faktisk er fan af. STOR FAN. Uffe tør hvor andre tier. respekt. Og han siger det med handdyret uden nosser -og meget mere – lige her. Og du bliver simpelthen nødt til at læse det.
Det er ikke svært at se at Buchard ønsker at mænd skal være mænd og kvinder være kvinder, og alt det der, og det kan de fleste vel være nogenlunde enige i.
Ind i mellem.
Men hvem er det, der har bestemt at det ikke er maskulint at skubbe en barnevogn?
At det ikke er ekstremt mandigt at redde sin kæreste fra at stå op klokken lort om morgenen ved at give deres fælles barn en sutteflaske?
Jeg – og mange andre – ved at man har parret sig med en supermand, når han tager det trøstesløse barn ud af ens arme og synger for det, til det sover. Vi er mange kvinder der ved, at der ikke er noget mere sexet end en mand, der tager sit barn i hånden og går på legepladsen – selvom det regner. Jeg er fandme glad for at jeg ved, at en rigtig mand er en, der yder omsorg, og som forstår at hele familien hænger sammen; at den enkeltes ve og vel bestemmer de andres muligheder for at have det godt.





















Uffe Buchard skal bare lukke røven, og indrømme at han ikke selv er mand nok til at gå en tur med barnevogn, skifte en ble eller gå på legepladsen.
Læg i øvrigt mærke til hans argumentation med at rigtige mænd godt kan tage nederdel på men ikke kan skubbe en barnevogn. Det giver jo mening…
Men det er jo også Uffe Buchard, der har udtalt at hans arbejde altid kommer før kæresten, så man skal nok bare passe på med at tage imod parforholdsråd fra ham, ikk’?
[...] Læs hele bloggen fra – Julia Lahme [...]
Jeg fnes og fnøs højlydt, da jeg læste Uffe Buchards udtalelser i går, men er i øvrigt helt enig, men både Julia og Katja.
- og så skader en provokation jo ikke, ens egne holdninger bliver blot skærpede!
Enig i det med de sexede mænd, der mandigt og fuld af ansvarspower tager børnene ved hånden. Chokeret blev jeg derfor i lørdags, da min Christoffer (11) greb ud efter Poliken og sagde: ‘Armen mor, du må da også indrømme, at det vil se tosset, hvis en mand med virkelig store muskler skal skubbe rundt med en barnevogn. Jeg tror altså heller ikke det er noget, jeg kommer til det…’. HVAD sker der for min fornuftige, søde og ellers omsorgsfulde dreng?
Det er som om at begreberne er blevet rodet sammen for den bramfri Uffe, og det ville klæde ham at komme med et kvalificeret bud på, hvordan en far skal tage sig af sit barn det første halve år, uden at miste bollerne!.
Hørt! Den dag vi blev forældre blev jeg endnu mere forelsket i min mand! Han ER en fuldstændig fantastisk far, med en magisk ro omkring sig. Tager det hele i stiv arm!
Se det er en RIGTIG MAND!
Ja hvad er en rigtig mand… jeg ved i hvert fald at jeg nok bliver en smule mere forelsket når min mand står op om natten for at skifte en ble, så jeg kan blive liggende og nøjes med at amme sønnen efter han har fået en ren ble:)
Jeg er HELT enig i, at en mand der går en tur med barnevogn, skifter ble og synger for sit barn ikke mister sin maskulinitet af det, men på nogle fronter kan jeg sgu godt være lidt fristet til at gi manden ret.. Men om det hænger sammen med mænd på barsel og ligestilling i forhold til børneopdragelse er jeg faktisk ikke helt så sikker på.. Der synes jeg nu, han er lidt ude i hampen! Men hellere provokere end være kedelig:-)
Jeg er altså for træt til at gide læse Uffe. Du siger mig mere end han gør, så dine ord vejer tungest.
Jeg er netop kommet hjem og finder min mand på gulvet i børneværelset, hvor de bygger legopiratskib sammen. Isac er i nattøj, bespist, vasket og hygget om. Jeg går i køkkenet og ser i køleskabet, at der står en nysmurt madpakke klar til i morgen og en tallerken restmad til mig, der blot skal varmes i mikroen. Så synes jeg eddermanme godt nok han er sexet og lækker og maskulin, ham min mand. Jeg føler mig mere kvindelig end nogensinde og jeg føler at jeg bliver taget hånd om, passet på og båret over dørtrinnet på bedste vis. Kønsroller op my ass.
Jeg tænkte SÅ meget på dig, da jeg læste indlægget i weekenden!
Det irriterer mig så meget, at Uffe siger “Mænd skal heller ikke tage et halvt års barselsorlov. Så kan de efter min mening lige så godt få cuttet kønsorganerne med det samme. I de første måneder hører kontakten med barnet helt naturligt mest kvinderne til”
Jeg har bare SÅ svært ved at tage det seriøst! Det er fair nok, at Uffe ikke vil skubbe en barnevogn, men det er jo lige så meget mandens barn som kvindens!
Og helt ærligt, hvis manden skal på legepladsen med sit barn bruger de vel også barnevogn / klapvogn til at køre barnet i, så længe de er små.
…og opvaskemaskinen var sgu også tømt, så jeg, mens han puttede og sang for Yndlingsmeteren.
Uffe skyder sig selv i foden. Jeg spekulerer nemlig på hvordan han i så fald vil mene at et homoseksuelt par skulle løse opgaven – han går jo ind for at de skal kunne adoptere. Med to mænd i familien, hvem skal så yde omsorgen for barnet hvis de mister både boller og manddom på den konto? (Kom igen, det er for let købt, Uffe!)
Hørt Uffe B!!
Jeg synes sgu Uffe har fat i den rigtige ende.
Det er jo ikke fordi Manden og faren til vores yndige børn ikke må skubbe en barnevogn.
Men jeg ser flere og flere mænd der er blevet kastreret af deres søde kærester der ved bedst, hvor barneskabet skal stå.
Og nu skal de så også have hjælp til at sætte deres præg på den boligindretning som kæresten står for og som de ikke tør sætte sig op i mod!!
De Cafe`latte fædre der render rundt og som har glemt at de engang mest var til røvballegardiner og rod – lever nu i blonder og hvidt i hvidt. Og det er altsammen meget fint. Hvis de altså er lykkelige. Men hvis de kun er supermænd fordi de tørre røv på ungen – så er det sgu på tide at de bliver råbt op. Jeg er da ingen superkvinde fordi jeg føder 3 børn og tørre deres rø…!
Undskyld mig, men så vidt jeg skal der 2 til tango…
Og hvad er en rigtig mand / kvinde…? Det handler vel i bund og grund om, at skabe sig det liv hvor man er mest lykkelig. Uden at skulle tage hensyn til et kønsideal.
Mænd på barsel er stadig mænd. Men de bliver til mus når de render rundt som en bedre housewife og venter på ordre fra deres kvinde. Jeg ser hellere at der kommer ligestilling mellem kønnene på alle områder.
Jeg synes ikke, min kæreste er sexet med en baby på. Men når han er en fantastisk FAR og tager del i familielivet på lige fod med mig, så bliver jeg varm og rolig indeni og føler samhørighed med ham. Dét, tror jeg, er vigtigt for vores kæresteforhold og for familien. I dag ved man jo, at det er vigtigt for børnenes opvækst, at både mor og far tager sig af dem. Hvordan man så gør det, kan jo være meget forskelligt, og et eller andet sted er det lidt fjollet i 2011 og sige at noget er feminint og noget andet maskulint. Jaja, vi kender allesammen Kønsrollerne, men er det virkelig dem, der gælder i dag? Jeg mener, kvinder ER set fornøjede med en græsslåmaskine (ikke lige mig, men…)!
Uffe står for en dybt konservativ tankegang, og det er meget sørgeligt. Samfundet udvikler sig (som mennesker og tæer) og dét er godt! (Prøv lige at tænke på familielivet for 50 år siden – pyha!)
JEG forsøger hele tiden at udvikle mig, og sammen med min kæreste forsøger jeg at udvikle vores parforhold/familieliv. Alt andet ville simpelthen være for kedeligt!
Den kære Uffe har jo en pointe. Og jeg tror at man skal tage hans ord, måske ikke med en gran salt, men med den provokation, som han ønsker at sende ud.
Og hvis man læser videre, fra hans bavl om kønsroller, så siger han jo faktisk at det er mændenes egen skyld. Derudover siger han noget meget rigtigt i, at når mænd passer børn, sker der noget andet, end når kvinderne passer. Noget som er vigtigt, og som vi er ved at miste i dag; Vildskaben og børns ret til at være vilde. Og det er nok den vildskab hos fædrene, som han ønsker sig tilbage. Og der må jeg indrømme, at jeg kun kan give ham ret.
For det bliver altså en omgang slatne unger vi har med at gøre i fremtiden, hvis de alle skal føle sig igennem livet, og ikke må slås for det. Altså, slås og komme op og slås. Jeg er stor tilhænger af vilde drenge og tøsede tøser – netop fordi det er her kønsidentiteten får lov til at leve. Og mon ikke det er det, vores kære Uffe gerne vil sige – omend i en noget trendy og provokerende facon.
Og fint nok Uffe ikke vil skubbe en barnevogn. Og fint nok at Riskjær ikke vil med til en fødsel. Begge er ikke garante for den danske familiefar, eller det som den selvsamme familiefar ønsker at være, men garant for en lille gruppe af mænd, som der(heldigvis) ikke er mange af. Men vi har brug for deres provokation og deres ord.
Og sjovt nok, sker der det samme hver gang en mand kæfter lidt op. Så beder kvinderne ham om, bogstavligt talt; at lukke røven. Og vi går straks i gang med at analysere, hvad en rigtig mand er og hvordan han er det.
Tænk, hvis en mand, i et medie som politiken, begyndte at analysere på en kvinde og hvordan man er en rigtig kvinde? Så ville der være helt andre toner og ikke af de rare af slagsen.
Ingen tvivl om at Uffe er dum at høre på (og hvis jeg tror jeg har gennemskuet ham, som jeg tror jeg har, så tror jeg faktisk at han godt selv ved det). Men vi må da vedkende, at han har en pointe i, at mænd i dag, på den ene eller anden måde, er blevet mere og mere feminine OG at det hverken er godt for forældreskabet, ægteskabet eller mandeskabet. Eller nogen andre skabe, for den sags skyld.
Men jeg vil så også give jer ret i, at når jeg ser min mand, tage sig af vores søn mens han har tåre i øjnene, fordi han bare elsker så meget at det løber over, så syntes jeg han er den vildeste mest sexede mand i hele denne verden.
Men – og her er jeg helt ærlig – hvis han ikke gør andet, så ville jeg hurtigt holde op med at tænde på ham…
Og sådan er det så, så nemt at forstå kvinder.
KH C
ps. shit, det blev langt…
Altså – feministerne galper op om at kvinderne ødelægger alt de har kæmpet for, hvis de frivilligt tager barsel og ammer. Og nu begynder bøsserne så at råbe om at mænd mister nosser hvis de triller barnevogn og kan lide mælk i kaffen!
Må man få lov til at vælge selv hvordan man vil være forældre?
Jeg synes ærlig talt, at Uffe er i hegnet denne gang.
Jeg kunne helt ærligt godt tænke mig at møde nogle af alle de afmaskuliniserede mænd, som får på hampen i disse år. For jeg kender helt ærligt ikke nogen. Hvor er de? Helt personligt kunne jeg aldrig tænde på en mand, der lufter en skødehund, så vi er bare forskellige (thank god). Noget helt andet er, at der faktiske er lavet undersøgelser af, hvordan vi kønsmæssigt kører med barnevogn på forskellig vi. Kvinder, det er en generalisering, I know, klamrer sig oftest fast til styret med begge hænder, mens mange mænd holder fast med én hånd og på symbolsk vis er klar til at indtage verden med den anden. Det er altså lidt mere interessant med den slags end med de ofte platte provokationer. (Synes jeg…)
Hilsen Line
Line DET synes jeg er interessant. Hvor har du læst det?
Til alle os, der ikke forstår Uffe eller ikke kender den mand, der tales om – I skulle have set HVad Bruden Ikke Ved på TV 2 i aften – der var han!
Shit…
Uffe B. er en klaphat!
Jeg er så træt af at høre at mænd i dag bliver “kastreret” af kæresten, fordi der bliver stille nogle basale krav til dem, om at deltage i familielivet og de praktiske gerninger der hører med, for at få det hele til at køre – indkøb, tøjvask, barselsorlov, you name it.. Mænd må tage deres medansvar når de har valgt familielivet, og det gør dem ikke til “kvinder”. Kom igen Uffe!
Hørt hørt Julia. Kunne ikke have sagt det bedre selv. Jeg mener egentlig også, at det er godt for parholdet, at kvinder tør være kvinder – og mænd giver sig selv lov til at være mænd (jeg ved, hvad jeg taler om – for jeg er lidt bange for at være kvinde
). Men det er da totalt sexet, når min mand han lige tager styringen på ungerne – og tager sig af dem. Tak for det.
/Nadia alias Og Konen …
Mænd, der ikke kan finde ud af at lave ordentlig mad, tæmme børnene og stiller sig hjælpeløse an – det er da et kæmpe turn off!
Faldt lige over denne artikel:
http://www.information.dk/265625