“Møgkælling!!!”?

Ja, det blev jeg simpelthen kaldt i går. I Irma. Foran Elias. Jeg stod med et styks træt barn, og prøvede at finde den gode stemning frem mellem hylderne, og da vi endelig havde gang i samtale fremfor gråd blev jeg afbrudt af en ældre dame med rollator, som to meter væk råbte at jeg lige skulle komme og hjælpe hende. “Kom her, du der – jeg kan ikke nå!“, råbte kragen, og jeg svarede venligt:

Ja, jeg kommer om et øjeblik

Jeg var nemlig lige midt i at vise Elias højdeforskellen på ham, mig og en stak kasser med riskiks. Det ville have taget 20 sekunder af damens tid, og så havde jeg hjulpet hende.

Er den dreng vigtigere end en ældre medborger?, råbte hun med raseri i stemmen.

Øh. Ja. Svarede jeg.

Din store MØGKÆLLING, brølede hun hen over Elias og mig.

Mor, hvad er en Møgkælling?, spurgte Elias. jeg sagde intet og var totalt paf. Heldigvis kom nogen mig til undsætning og satte damen på plads mens jeg mundlam samlede mig selv og Elias sammen. Jeg var helt ærligt bange for at hun ville slå en af os.

Folk er vanvittige.

43 Comments
Previous Post
Next Post