Børn på arbejde – i følge med en voksen

Jeg tror ikke, at snakken om, hvor meget man kan / bør / skal arbejde når man har børn, nogensinde stopper. Jeg tror sådan set heller ikke at overvejelserne om netop det, nogensinde hører op – de følges ad hånd i hånd med den tvedelte dobbelte og meget dårlige samvittighed, man / jeg ind i mellem rammes af. Dobbelt, fordi man på den ene side, ønsker sig at arbejde mindre så man kan være mere sammen med sine unger, og på den anden side, ønsker sig at arbejde mere, fordi man sådan set også elsker dét.

Sidste år på Kvindernes Internationale Kampdag holdt jeg den ene halvdel af et oplæg hvor Jytte Hilden holdt den anden. Hun slog i bordet og sagde, at vi snart bør kræve et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor der er plads til det hele. Både arbejdsglæde og kærligheden til ungerne. Jeg tror hun har ret – derfor synes jeg det er SÅ lækkert, når Elias ind i mellem kommer på besøg på mit kontor. Han ser, hvor jeg arbejder, og jeg (prøver at) forklare(r) ham, hvad jeg egentligt laver. Således også forleden, hvor han træt og glad kom tidligt fra børnehave, satte sig hos mig mens jeg lige skulle skrive noget færdigt og snuppede sig en timinutters lur. Jeg håber at han oplevede at der også i den del af mit liv er plads til ham, og jeg må indrømme at jeg mener, at Jytte Hilden har ret i at der i netop de ti år hvor vi har små børn, bør kunne være plads til at det fleksible arbejdsmarked flytter lidt ind i vores hverdag.

11 Comments
Previous Post
Next Post