Julia Lahme 31 mar 2011
Nå, men øøøøhm – jeg er faldet over en hel butik kun med wallstickers. Et væld af kunstnere laver nogle helt fantastiske ting, og samtidig har du også muligheden for at customize wallstickers selv. Der er virkeligt mange fine ting, både til stuen og børneværelset, men jeg må indrømme at jeg især er vild med det faktum at det er så mange forskellige kunstneres streger der præger udvalget. Webshoppen hedder BLIK, og du kan finde den her.
Jeg er for eksempel ikke sikker på at jeg… øøøøh… Elias, kan klare sig uden denne fine jungle
Eller disse får…
Disse sommerfugle er også svære at stå for…
Julia Lahme 31 mar 2011
Nogle gange er kontoret et fyrtårn af ro for enden af en meget lang morgen.
Sådan er det i dag. Elias holdt den store nattefest, og vi sov naturligvis over os alle tre her til morgen.
Dagen begynder med at jeg kaster mig ud af sengen, glider i et dameblad og skynder mig ud på badeværelset fordi jeg ved at det er en af de dage hvor jeg skal (! – og for nu at være helt ærlig, to udråbstegn efter SKAL!!) vaske hår, og hvad finder jeg:
Ikke noget varmt vand.
Jeg ringer til viceværten som informerer mig om at man har glemt at informere om at nogle ventiler og nogle rør der skal skiftes i dag. Det varme vand kommer tilbage i eftermiddag. Så efter hårvask i gigakoldt vand, tørrer jeg håret og ud af hårtørren kommer der en stikflamme direkte ud af en hollywoodfilm. Johan prøver at få Elias til at spise morgenmad, men han er i mellemtiden gået i verdens-langsomste-dreng-tempo, og klokken nærmer sig ni. Endelig endelig afsted til børnehaven med cykelhjelmen over det halvvåde hår, med Elias bag på cyklen i silende regn, mens Elias råber “Mor, bliver det sommer inden jeg fylder fire?” (Han blev tre i januar og er holdt op med at tro på at sommeren findes) – efterfulgt af “Jeg savner den blå blå himmel” og der brast moderhjertet. Barn afleveret kun med få forhindringer. Ned på cyklen igen og afsted til kontoret med makeuppen løbende ned af halsen. Endelig i mål. Kaffe om lidt. Pyha.
Julia Lahme 30 mar 2011
Er der nogen af jer, der har set de rædselsfulde (valg)plakater, som Pia og Dansk Folkeparti har smækket op? Dem, hvor en grænsebon skærer sig igennem Danmark, med teksten: Der skal være en grænse?
En ting er at det ser ud som om hun skærer Jylland af, noget andet er igen at insinuere at vi bliver overfaldet af horder der vælter ind over grænsen. Jeg kom forbi to af de hæslige plakater i dag, med en storsmilende Pia der med en engels uskyldighed ser ned på os, og er klar til at hjælpe.
Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg forstår slet ikke at man kan være så bange for at der kommer nogen og tager noget fra os. Jeg vil ikke rigtigt hvad man skal gøre, men jeg håber virkeligt at nogen prikker indvandrere og flygtninge på skulderen ind i mellem og siger tak fordi de orker at være her.
Julia Lahme 29 mar 2011
Hvis du er del af en børnefamilie, er jeg sikker på at du har mærket farsfælden klappe om dig. Den klamme fornemmelse af at de tider, hvor aftensmaden var en stor oplevelse af gourmetlignende velsmag, er forbi. I hvert fald for en tid. Farsfælden markerer det sted i ens kulinariske liv, hvor man opdager at 80% af det kød, man indtager er for-tygget. Gennemgnasket på forhånd. Farsfælden er klappet flere gange herhjemme og jeg er nu så træt (!) af den, at jeg er gået i strejke. Min strejke er ikke særligt vellykket, og jeg har igen i går aftes været nødt til at agere skruebrækker for mit eget projekt om fast føde.
For nej – intet hjælper; hverken hakket kylling eller fisk. Jeg orker simpelthen ikke mere. Sagen er bare den, at det gør Elias. Elias siger selv han ikke er kræsen: “Jeg spiser bare kun det jeg elsker”, er den treåriges forklaring på den sag. Så derfor er der en del herhjemme der ender med at blive hakket – også uanede mængder af grøntsager der kan smugles ned i al slags hakket kød. Nå, men det korte af det lange er at jeg har mødt min frelser. Min frelser er lille og sort, og gør en ganske almindelig gang kødsovs til en oplevelse. En stor (!) teskefuld sød paprika fra Urtekram pr 500 gram hakket okse, og så kan selv den mest farshadende voksne være med endnu en runde. De tre forsøgsbørn opdagede intet og spiste med alligevel. Pyha.
Julia Lahme 28 mar 2011
Min søster har været i Paris (heldige asen). Ud over forår, sko og andre fine sager, kan man der investere i skumfiduser. Min søster ved, jeg elsker skumfiduser og har investeret i en halv meter til mig. Jeg prøver at undgå at spise den med det samme og i stedet finde andre anvendelsesmuligheder for den.
Skumfiduspegepind?
Skumfidusteske måske?
Og væk er den…
Næste side »
