Julia Lahme 9 feb 2011

Det er onsdag. Det er mid week, og det kalder på gaver. Heldigvis er der nogen, der har lyst til at dele ud, og anledningen er en opfindelse:
Libero har lanceret en gratis app, hvor man som gravid kan følge sin gravididet uge for uge. Jeg HAR downloadet den og læst den fra ende til anden (NEJ, tro nu endelig ikke at jeg er i rugefasen, vel), og det er virkeligt godt! Appens tekster er hverken corny eller sødsuppe, og behandler ovenikøbet emner som humørsvingninger uden at forsøge at være platsjov. Nå, men appen er gratis og til alle, og den kan man bare hente. Og selvom billederne her ikke er på dansk, så er appen.

Men ikke nok med det, for i anledning af den fine app er Libero i gavehumør og deler en hel pakke lækkerier ud til dig, der er nybagt mor, venter på at blive det eller kender en der er det. Fædre må naturligvis også gerne deltage og det er nemt: Du smækker bare en kommentar til indlægget her på, så trækker tålmodige Johan lod med sædvanlig mandelogik i morgen (torsdag) aften.
Og her er hvad du vinder (jeg har ikke turdet oversætte det af frygt for at komme til at opfinde et nyt produkt, men du forstår meningen…):
1 month of free diapers, 1 bottle of Libero oil, 1 bottle of Libero baby wash, 1 bottle of Libero Shampoo, 1 package of libero wet wipes, 1 package of Libero hand and face wipes, 1 package of Libero diaper bags and 1 package of Libero bibs.
Julia Lahme 8 feb 2011
Da jeg var på barsel med Elias ammede jeg tit og ofte til et mord eller tre. Hvis du som jeg ikke kan stå for David Caruso / CSI så klik lige her og få dig et godt grin.
Julia Lahme 8 feb 2011
Ind i mellem er man jo nødt til at overveje, hvad man vil lære sit barn.
Altså, hvilke værdier skal det have med i ud verden? Og ind i mellem går det så op for én, at der er ting, man ikke tror man lærer sit barn, som det så helt af sig selv finder ud af. Eller at der er ting (fx bandeord) man VED man ikke har siddet foran den 3-årige og terpet ind til de hang rigtigt fast. Nå, men forleden skete det fantastisk sjældne at Johan og jeg var i gang med at rydde op. Elias var lidt med, men bestemte sig så for at lege skole. Det ved jeg så heller ikke lige, hvor han har fra, men han tog sin rygsæk på og tog en tilfældig bog ned fra reolen.
Han satte sig i sofaen, og der blev helt stille.
Jeg spurgte: Hej min skat. Hygger du dig?
Elias svarer: Det her er SATME en god bog, Mor!
Og se her, hvad knægten læste:


Så måske går det hele nok alligevel, for hvem vil ikke gerne have en søn, der fra en tidlig alder forsøger at sætte sig ind i det komplekse kvindeliv?
Julia Lahme 7 feb 2011
For nogle uger siden var jeg i Århus og besøgte den fine butik The Vic shop. Det lykkedes mig at slippe derfra uden at komme hjem med en lækker sofa, et håndlavet sofabord eller en meterhøj krukke, håndplukket i en balinesisk afkrog. Tilgengæld investerede jeg 185 kr i dette fine metalsmykkestativ, som jeg nu bliver glad af at kigge på hver eneste dag.

Julia Lahme 7 feb 2011
Nogle gange er det som om der forsvinder et slør og pludseligt går det op for én at man måske ikke helt har fattet tingenes sammenhæng. For eksempel må jeg med skam indrømme at det faktisk ikke var gået op for mig at Egypten er et diktatur, der frarøver sine borgere mulighederne for at leve et liv, hvor man både kan arbejde, læse, tænke og tale som man vil. Med fare for at fornærme nogen, så er Egypten jo et sted danskere tager på ferie og fyrer alle sparepengene af, her man ligger på strande, snorkler, tjekker kolraller ud og lever som grever og baroner. I et diktatur? Jeg har selv været lige ved at få overtalt Johan til at det var der vi skulle rejse hen, men nu er jeg ærligt talt ret glad for at jeg ikke har været med til at lægge marmor i Mubaraks badeværelse. For ja – jeg tror virkeligt på at vi som bevidste forbrugere kan være med til at ændre verden. Om vi køber økologi eller nægter at rejse på lækre ferier i diktaturer; det gør en forskel. Det kræver bare at man tænker sig lidt mere om, spørger lidt mere, undersøger lidt mere, end jeg så åbenbart lige har været vaks nok ved havelågen til at gøre.
« Forrige side —
Næste side »