Julia Lahme 21 feb 2011

Jeg tror det er ved at være et år siden, jeg sidst skrev om Indside A Black Apple. Bloggen er grundlæg for det, der ligner en meget god forretning på Etsy, og indehaveren er da og en kunstner. Hendes univers er lidt mørkt – a la stor mørk skov, meget eventyrligt, fint og feminint. Jeg er i tvivl om, om hun laver legetøj til børn eller voksne, eller om jeg bare skal se det som kunst. Men hendes blog og hendes værker er så fine, at der helt sikkert er grund til at klikke sig forbi der ganske tit og helt ofte.

Julia Lahme 21 feb 2011
Jaja, vi har talt om det så tit: For den rene er alting rent. Men ind i mellen er det svært at holde den sti ren, når man nærmest falder over joken. Min kære veninde sms-ede mig nedenstående billede i går aftes.
Min kære veninde faldt da også nærmest over joken, for hun var kommet forbi genstanden da hun ganske fredeligt var ude at gå med sin søn. Og som hun sådan cirka skrev: Kan man nu også få Ok Pik på dåse? Jamen det kan da kun blive en fin uge.

Julia Lahme 20 feb 2011
Weekenden er næsten gået, og med den endnu en runde med sygdom herhjemme. Elias tog natten med gråd og uro, og vi har været sidelæns i dag; selvom det heldigvis ser ud til at han rent faktisk snart får det bedre.
Fredag aften var jeg i Betty Nansen Teatret – nærmere betegnet Edison Scenen, hvor Sort Samvittighed har åbnet for stykket Hvid Magi. Og ja – det var magisk. Faktisk var det så vidunderligt at sidde der i salen og se hvordan de seks kvinder på scenen (vidende at endnu seks kvinder trækker i trådene bag scenen i kunstnerkollektivet), at jeg i virkeligheden mangler ord for det. Stykket tager udgangspunkt i Anne Linnets musikalske univers, og vender og drejer det, så det bliver en voldsom, stærk og sårbar cabaret, som for mig at se handler om kvindeliv, kvindelig seksualitet, den store – og den lille – kærlighed og angsten for ikke at få det hele. Jeg græd (!) undervejs, og måtte ind i mellem holde vejret for at være sikker på at få det hele med. Der er noget over det at se kvinder på den måde være en gruppe, en helhed, en stærk forenet enhed, som så tydeligt står sammen. Meget stærke og tilpas sårbare til at man tror dem hvert et ord og hver en tone. Hvid Magi burde have haft præmiere den 8. marts, og hvis nogen får lyst til at råbe Girl Power, så er jeg med i koret.
Jeg skal se det igen – og hvis ikke jeg tager fejl, er der udsolgt lige om lidt.
Stykket har nemlig fået fem stjerne i berlingeren, fem i Politiken, og her hos mig for de 12-14 store skinnende, strålende stjerner ud af ti mulige.
Læs med hos Damernes Magasin, hvis du vil læse den mest tilbundsgående og opmærksomme anmeldelse (en avis burde hyre de damer lige nu).
Julia Lahme 18 feb 2011
Har man vel altid. Men Sort Samvittighed har også øl.

Og nu skal jeg løbe ud af døren og ind i teatret! Uha. Glææææder mig! Har kleenex med, skulle den slags blive nødvendigt.

Julia Lahme 18 feb 2011
I Berlin forleden nåede jeg ind omkring en legetøjsbutik. Sådan én, der ser helt anderledes ud en BR. Det slog mig at intet af legetøjet var lavet med en bestemt leg i tankerne. Der var ingen Postmand Per-biler, som en kat og en postmand kan presses ned i; der var ingen ting der skulle batterier i. Det hele var så fint og venligt og nydeligt – og måske en tand for yndigt ind i mellem – men der var lagt op til leg og kreativitet. Når man går ind i BR er det hele pakket ind i pap og plastic, og der er nærmest legevejledninger til ungerne, er der måske ikke i virkeligheden lagt op til at børnene kan bruge deres barndom på selv at hælde kreativitet i sagerne (nej vi taler ikke Lego og den slags her), men mere at de leger et koncept ud og hopper videre til det næste. Nej, jeg mener ikke at Elias skal have en kæp og en spand og selv bygge en giraf, men der er sgu da noget i at kreativitet skal læres, dyrkes og leges frem. Så nej – jeg er ikke klar på Steiner-pædagogik full throttle, men helt klar på at være mere opmærksom på at barndommen skal være lang og kreativiteten række hele livet. Og det er vel også noget vi voksne skal understøtte. Alt det af at kigge ind i en butik.
« Forrige side —
Næste side »