Hævelser, ost, flyskræk og Berlin
Eftermiddagen i går blev noget amputeret af en opringning fra børnehaven om at Elias var faldet og havde forvredet sin fod. Jeg gik i stille panik og prøvede at bevare overblikket uden at forestille mig en fod, der sad omvendt på. Så Johan og jeg hastede afsted fra hvert sit hjørne af Østerbro, fik hentet Elias, fik ham hjem, gav ham den ost (!) han mente han lige trængte til og ventede så. Hævelsen var lille og Elias glemte den i samme øjeblik som han så brio-toget, og alt var godt igen. Han glemte endda at halte. Jeg skyndte mig derfra i lufthavnen, hvor jeg skulle med et aftenfly til Berlin. Her er jeg så nu, men, men, men det var ikke helt let, fordi flyet måtte vende om halvvejs, fordi nogle vinduer (!) var gået i stykker. Så tilbage til København ind i nyt fly, og afsted. Nej, nej, jeg er da slet ikke bange for at flyve… Ankommet til hotellet havde de ikke et værelse til mig, fordi jeg selv og min medrejsende glemte at præsentere mig som Fru Forsby, så der klokken kvart i kvalme var jeg lige ved at svinge mig op i det røde felt… Jeg gjorde det heldigvis ikke og fik nøglen udleveret inden jeg nåede at tage voksenstemmen på og uddele reprimander. Nu ud i byen til møder for nogle kunder og ja – jeg er sikker på at jeg kan nå at presse et besøg ind i Mujibutikken…
Dét er da den grimmeste cocktail med opkald fra børnehaven og skrøbelig fly. Jeg ville være gået i panik. Begge gange. Og ikke stille. Og slet ikke uden skinger voksenstemme. (NB: Har prøvet at få den forkerte nøgle en sen nattetime på et hotel. Da jeg åbnede sad der er en nøgen mand på sengen og så TV.. => panik og skrig).
Jeg var nok også lige gået både i panik og i “nu-finder-I-eddermame-et-værelse-til-mig-i-en-fart-humør”.
Jeg håber returneringen til KBH bliver helt anderledes, og at “værelset” hjemme ved Johan og Elias står klart til dig så snart du banker på.
Smil og tanker fra Mia
Puha, mon ikke resten af turen går helt glat efter den start! God rejse og god tur hjem igen.
Bortset fra alle trængslerne synes jeg det er grineren at den lille gut mente han trængte til en ost! Ost er altid godt for forstuvninger…
Det er så dejligt, når det hele bliver så godt igen at man glemmer at halte