I morgen…

I morgen fylder Elias 3 år.

3 hele store, fine, spændende, rystende, kærlighedsfyldte og særlige år. De bedste jeg nogensinde har haft. År, der har sat alting i perspektiv, lært mig at prioritere, givet mig den grundlæggende følelse af at der er en mening med det hele og endnu mere: At fjerne blikket fra egen navle og hen på et andet menneske. Jeg er simpelthen så uendeligt taknemmelig over at det lille menneske valgte os, Johan og mig, og jeg vil blive ved med at gøre mit bedste for at leve op til det. Selv kl 0331, hvor vi typisk skal diskutere hvorfor månen har gemt sig, eller om julemanden nu også virkeligt er rejst på ferie. Jeg glæder mig til hele næste år og alle de mange, mange andre, jeg ønsker os i hinandens liv.  (Note to self: Jeg må sørge for at være en rask og rørig 105-årig så jeg ikke går glip af noget.)

Fredagshygge

Elias elsker “Dinsy-sjov”, og det gør jeg også. Armen om den store dreng i sofaen, og en slikskål til hver som naturligvis indeholder præcis det samme:

3 økovingummibamser og 2 skumdufiser til hver. Hverken mere eller mindre.

Har du ondt i samvittigheden?

I min seneste bog, Sandheder fra en Løgner, har jeg lånt en Anne Linnet tekst. Jeg har ikke engang lånt den af damen selv, men af pigebandet SORT SAMVITTIGHED, som jeg er stor og trofast fan af. Og det er fandme svært at undgå at være det. Konceptet er som følger: Nogle af Danmarks bedste skuespillerinder, sangere, sceneografer, musikere etc etc er gået sammen og har fra grunden opbygget et teater / koncert – koncept, som baserer sig på Anne Linnets sange og som udforsker kvindeidentitet (må jeg sige samvittighed her også til alle os / jer mødre?), kærlighed, sexualitet og en helt masse andet som bestemt er en sang værd. Dette forår spiller de et brag af en teaterkoncert på Betty Nansen i København. Men ikke nok med det: DE BLOGGER BACKSTAGE under HELE forløbet frem til premieren!

KLIK HER

Pludselig kan du og jeg komme bag om bagtæppet til teaterverdenen, og helt tæt på de supercool kvinder, der bestemt ikke er bange for at vise at de har en holdning. Fik jeg forresten sagt at jeg er fan?

Og her er plakaten:

For den rene er alting rent

… og nogle gange skal man huske at man ikke behøver at sige noget for at vise at man har en pointe. Så det gør jeg hermed. Tier stille. Helt stille.

Verdens smukkeste bogreol

Jeg var med til at holde et oplæg i det fineste rum i går (og hvis du ved hvor det er, behøver du IKKE sige det her, for jeg ved ikke om det på den måde var helt ok at jeg tog det snigebillede vel?). Nå, men tre af væggene så sådan her ud, og hvis man skal stå ved sin store bogkærlighed, så er det vel sådan her man gør, ikke?