En personlig, rørende og tankevækkende beretning om barnløshed
Forleden bad jeg herude om beretninger om barnløshed; om erfaringer og om, hvordan man kan tackle netop dette. Nu har jeg modtaget denne fine, smukke og meget rørende beretning fra en anonym læser. Den får mig til at tænke anderledes, men faktisk også til at overveje dét meget konkrete vi kan gøre for at hjælpe hinanden. Læs med her.
Jeg har endometriose en sygdom, der findes i bughulen på en del ellers raske kvinder, og i nogle tilfælde medfører sygdommen infertilitet. Jeg er blevet opereret for sygdommen, da den nogle gange danner cyster i og omkring æggestokkene og æggelederne, og cycsterne kan kun fjernes ved operation. Ved operationen fik jeg, sammen med cysterne, fjernet 3/4 æggestok i den ene side, og ½ i den anden side. hvilket resulterer i at jeg sammenlagt har 3/4 æggestok tilbage. Dvs. ikke særlig gunstige vilkår, når man skal starte i fertilitetrsbehandling og dermd producere mange æg for at få et positivt resultat ud af anstrengelserne.
Min mand og jeg lever sundt, ryger ikke, spiser økologisk og varieret med mange grøntsager, motionerer, drikker sjældent alkohol osv.
Derfor bliver jeg så træt af at få gode råd fra “bedrevidende” folk om, hvad jeg bare skal gøre for at blive gravid – kan folk ikke bare acceptere, at vi er nogle kvinder, der er rigtig kede af vores situation, som vi ikke selv har nogen indflydelse på, og ikke selv har valgt. Kan folk ikke bare lære at lytte, især når de stiller spørgsmål til, hvorfor jeg ikke har børn, eller om jeg ikke snart skal have nogle børn?
Det er en kæmpe frustration ikke at blive lyttet til, og ikke at finde forståelse for den situation man befinder sig i. Det er noget der påvirker ens liv, specielt følelsesmæssigt, hen over mange år. Drømme der braster. Sorg der skal bearbejdes. Håb, som brister gang på gang og selvværd, som skrumper. Et sexliv, som går fuldstændig i baglås, for ikke at sige i stå. Har jeg husket det hele??? Hmmmm….
Vi har været igennem de obligatoriske 3 fertilitetsforsøg i det danske sygehusvæsen (da fertilitetsbehandlingen var “gratis”, men vi skulle selv betale medicin – som til info koster mange tusinde kroner). Mine æg er “rådne”, de har “brune pletter” og kan derfor ikke bruges – dvs. de kan ikke befrugtes og dermed ikke blive til det genetiske arvestykke jeg havde drømt om. Vi blev derfor henvist til hjælp på klinikker i udlandet (ægdonation). På det tidspunkt var ægdonation ikke tilladt i Danmark. Nu er det lovligt, men ventelisterne i Danmark er ulideligt lange – mange års venteliste mens man skal indtage hormoner over lange perioder, da man skal være klar, når æggene bliver doneret og er klar til at blive sat op i dig.
Nu støder vi så ind i endnu et dilemma; Få danske kvinder er interesseret i at donere æg. Udsagn som; det gør ondt at få udtaget æg. Man skal indtage hormner og er det ikke farligt?
Andre ønsker ikke at donere æg, før de har født deres egne børn, og dermed har oplevet glæden ved at få et barn/børn. MEN på det tidspunkt er kvinderne så gamle, at en ægdonation ikke længere er mulig, de nærmer sig nemlig de 40, og man kan være maksimum 36 når man donerer æg, aldersgrænsen hvorkvaliteten af æggene falder.
Den næste “undskyldning” er så, at manden/kæresten til de kvinder, der kunne være interesserede i at donere æg, er imod det. Øv, øv for os “sterile”, som har brug for andres æg for at blive gravide og opleve de glæder og ulemper der er ved det. Donor æg, som vi i øvrigt skal betale i dyre domme på private klinikker, er meget sjældne, og det er et kildent emne at tage på charmeoffensiv rundt i landet for at gøre reklame for.
Min mand og jeg har brugt en formue på fertilitetsforsøg med donerede æg og lægerne forsikrer os om, at vi kan blive gravide… - det er “bare” et spørgsmål om tid og dermed også om penge - og vi har ikke flere penge 
Vi valgte så at låne penge i vores hus, og ansøge om adoption. Det tog os 1-1½ år inden godkendelsen var i hus. Det var meget grænseoverskridende at mennesker, som ikke kender dig, på forholdsvis kort tid og via bank udskrifter, et kort besøg i dit hjem og evt. på baggrund af en psykolog vurdering skal bedømme om du er egnet til at blive en god forælder.
Når godkendelsen endelig er i hus, skal man vælge et land, hvortil ens papirer bliver sendt, og man bliver skrevet op på venteliste. Umuligt at blive skrevet op 2 på 2 ventelister.
I dag er ventelisterne alenlange, da der er så få børn der bliver frigivet til adoption, og vi er mange der søger adoption. Hertil skal lige oplyses at man ikke er sikret et barn, inden godkendelsen udløber efter 5 års venten + procestid for godkendelse. Vi har nu stået på venteliste i 4½ år, og har fået udsigt til at blive skubbet foran i køen på en af de andre ventelister (fra et andet kontinent) – ét af de få lande, som accepterer at folk som os, kommer forrest, ellers risikerer vi ingen børn at få, og må dermed opgive drømmen om at blive en “rigtig” famlie. Nu skal vi igennem endnu en sorgproces, vi siger farvel til Kina-barnet og siger goddag til Afrika-barnet. Vi mestrer snart sorgprocessen, men hader den…
Samtidig er vi efterhånden blevet så “gamle” (har nået den “magiske” grænse, som i forbindelse med re-produktion og adoption er 40 år) at en ny adoptionsansøgning evt. vil være en godkendelse til et større barn (læs: ældre end 3 år). Vi krydser fingrene, beder til hvem der måtte være derude i universet, og ser frem til at skulle på vores livs største rejse: at hente “vores” barn hjem til vores lune, trygge rede.
Alt dette bare for at konkludere, at vi er nogle små brikker i et større spil kegler, og hvis vi ikke er stærke og hele vejen holder sammen og kæmper imod, så ender vi som knækkede, bitre, følelsesløse og ensomme kegler…
[...] Læs hele bloggen fra – Julia Lahme [...]
tankevækkende…..
Hvor er det fint skrevet og beskrevet. Og hvor er det sørgeligt, at det skal være så kompliceret, dyr og langvarig en proces.
Av, det er bestemt ikke rar læsning.
Men tak fordi du deler din historie.
Taknemmelighed er det første der kommer til mig efter at have læst denne rørende beretning. Jeg kan selv få mine egne børn, men det er tydeligvis ikke en ‘naturlov’ at alle kan det. Sikke en proces at skulle igennem og dyb respekt for at dele historien, så vi andre kan lære noget. Tak for det.
Kram Anja
Øv øv for en historie, men tak fordi du deler den med os! Det sætter tankerne i perspektiv…
Som mor til et barn skabt med hjælp fra lægerne, er jeg dybt rørt over beretningen. Det gør mig SÅ ondt, at så mange skal så meget skidt igennem, før de – måske – får det barn, de drømmer om. Og det gør mig ondt, at der er så lidt forståelse og indblik i, hvor hård og sorgfuld en proces det er. Jeg mindes selv tiden, mens behandlingerne stod på – her mærkede jeg selv sorgen. Folk jeg fortalte det til, forstod mig ikke. For hvordan kunne jeg sørge over noget, jeg aldrig har haft. Men det kan man. Men nok om mig. Jeg er ligegyldig i denne sammehæng.
Jeg håber, håber, håber, at du, kære skribent, snart får mulighed for at hente Afrikas stjerne hjem til dig. Det har du fortjent. Virkelig.
Kærlige hilsner fra mig.
Tak for en hudløs ærlig og rørende beretning. Forhåbentlig bliver I snart den familie med børn, som I fortjener.
Wow for en beretning. Puha, jeg har den dybeste respekt for dit indlæg. Det er så umenneskeligt det I gennemgår. Jeg sender al den bedste energi Jeres vej, og håber at drømmen bliver til virkelig og at kampen ender meget snart for Jeres vedkommende.
Fantastisk historie. Respekt!
Ja, hvorfor er mænd egentlig imod ægdonation? Jeg er i gang med fertilitetsbehandling. Vi får donorsæd, og har derfor besluttet mig for at donere æg, når jeg er igennem showet. Men min kæreste er ikke vild med tanken. Mest pga. ubehaget for mig, siger han. Det er dog ikke videre behageligt at være igennem fertilitetsbehandling i det hele taget. Vi får se! Jeg er da kun 32 år endnu.
Tak for en ufattelig historie. Ja, ufattelig, fordi det er svært at sætte sig ind i, hvor utrolig hårdt det må være, at gå igennem alt det I har været igennem. Jeg ønsker jer al mulig held og lykke og håber jeres ønsker går i opfyldelse meget meget snart.
Tak til dig, som havde modet til at dele en meget rørende og tankevækkende historie!
Jeg sender dig de varmeste tanker.
Hvis du læser dette, så skriv en mail til mig og jeg sender dig gratis en slynge/bæresele til jeres rejse. Jeg er sikker på at jeres barn venter på jer derude
Mange ydmyge og varme tanker til dig
Tina
Vild historie! Tak for den. Jeg sender gode tanker til jer.
Og til alle andre: Kan vi ikke fået lavet loven om, således at det er muligt at fryse ubefrugtede æg ned i Danmark. Det vil give par, som har brug for ægdonor bedre muligheder.
Og kan vi ikke få S-SF til at love, at de vil ændre loven om brugerbetaling, når de kommer til magten?
Hanne
Jeg er også rørt af beretningen. Jeg må dog indrømme, at jeg er en af dem, der ikke umiddelbart kunne finde på at donere æg. Jeg synes, hormonbehandling og smertefuld ægudtagning er fuldt ud valide “undskyldninger” – det er trods alt noget andet og meget mere omfattende, end det er for mænd at donere sæd.
Gjaldt det noget livstruende, ville jeg donere hvad som helst (blod, en nyre, whatever), og når jeg er død, må I skære mig i skiver og tage, hvad der kan bruges. Men jeg ser ikke det at få et barn som noget livsnødvendigt eller noget, man har ret til, og derfor synes jeg også, man bør respektere andre kvinders beslutning, hvad enten de vælger at donere æg eller ej.
Jeg håber, I får det barn/de børn, I ønsker jer!
Hvad er mulighederne for at donere æg, hvis man ikke selv er i fertilitetsbehandling? Er det overhovedet muligt i DK? Jeg er 28, har fået mit første barn, og skal da have flere. Men jeg er også ung, og har overskuddet til at donere æg væk. Ville dette være muligt for mig? Skriv gerne direkte til mig.
Til dig som gerne vil vide mere om ægdonation
http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Juliane+Marie+Centret/Klinikker/Fertilitetsklinikken/Sygdom+og+behandling/%C3%86gdonation.htm
Tak for en meget rørende historie!
Åh Hvor jeg dog føler med dig, med jer…. håber af hele mit hjerte i snart får et barn…
virkelig… har selv endometriose og været igennem en del for at få mine to guldklumper, så bliv ved at håbe – og husk at natten altid er mørkest – lige før daggry <3
Er sikker på du bliver en vidunderlig mor engang, med al din styrke stædighed, din tro og dit håb vil du virkelig kæmpe for det barn med næb og klør…
Det skal nok gå… vil tage jer med i mine bønner <3<3<3
TAK fordi du deler din historie med os andre!
Min svigerinde har to skønne adopterede børn, min anden svigerinde har to skønne reagensglasbørn, begge har kæmpet længe. Derfor kan jeg godt “skamme” mig lidt over, at min lille trold kom af sig selv i første forsøg. Faktisk aner vi jo ikke, om det bare var held.
Jeg anede ikke, at man kunne donere æg i Danmark. Jeg har lige brugt linket og læst om frivillig donation, tak for det også. Det er ikke lige en beslutning, man tager på 5 minutter, men jeg har set, hvad barnløshed gør ved mennekser og deres parforhold, så jeg er absolut motiveret til at donere. Og så jeg har selv lige oplevet en fantastisk graviditet – dén oplevelse under jeg bestemt alle kvinder!
Jeg beder for, at I får jeres egen lille skønne trold.
De kærligste hilsner
Tina
Kære du
Føler med dig i forhold til din lange kamp for at blive mor og i forhold til ikke at blive lyttet til. Kan fra min egen tid som fertilitetsudfordret sagtens kende situationerne med folks gode råd – bunker af kærligt mente forsøg på “at gøre noget” i en forholdsvis ubærlig situation, men også velvillighed, man ofte helst vil være foruden.
I forhold til den manglende ægdonation, som du har været ramt af: Det er vældig komplekst, men jeg forstår godt, at ikke mange kvinder i et velfærdssamfund som vores vælger at donere deres æg. Det er i mine øjne en meget privat ting at skulle donere, og man er iøvrigt uden nogen form for mulighed for at kontrollere, hvad der videre sker med ens donation.
Derudover vil jeg ønske dig tillykke med, at du er så heldig og priviligeret at kunne FÅ et barn, som du ikke selv har frembragt. At få et barn og at blive forældre er ikke en menneskeret – det er privilegium, som ikke er alle forundt.
Jeg og min mand er så heldige at være blevet forældre til den smukkeste, kvikkeste, dejlige og lækre pige fra det afrikaland, du lige nu sørger over at skulle have et barn fra. Jeg er hver eneste dag dybt taknemmelig over det under det er, at jeg er mor til hende. Jeg ved, at du og din mand har en fantastisk rejse i vente til en smukt land beboet af venlige mennesker, med en værdighed og et overskud, man kun kan blive ydmyg og inspireret af at opleve. Jeg kender masser af børn adopteret til DK fra det land, og de klarer sig stort set alle utrolig fint. Så rigtig megen held og lykke til jer med det.
Kh.