Den originale
Jeg kendte ikke Tøger. Kun af navn og ord og skrift. Og nu har jeg læst de mange, lange, fine nekrologer, der alle som en hylder en mand, der turde stå op for det han troede på, skifte mening, og ovenikøbet give andre ret. Han var vist til af en original, ham Tøger, og ikke bange for at være det. Og helt ærligt: Det er det vi er nødt til at være: Originale og modige. Resten holder ikke.
[...] Læs hele bloggen fra – Julia Lahme [...]
Word!
Jeg er vokset op med Politiken, som noget der bare altid var der. Da jeg flyttede hjemmefra, fortsatte jeg med at købe den, fordi det var lidt som at være hjemme: Totalt overskueligt og til at finde rundt i. Men først i går gik det op for mig, i hvor høj grad den avis er blevet en del af den platform jeg står på, når jeg forsøger at få overblik over verden.
Jeg blev simpelthen så trist. For jeg tænker det er sandt hvad de skriver i de mange mindeord: Der mangler en stemme nu. Den uforfærdede humanist. Et stort intellektuelt vingefang med et hjerte midt i. Det er ikke ret tit jeg føler det på sin plads at bruge ordene ‘et stort menneske’ om en person, som jeg slet ikke kender. Men i dette tilfælde virker det helt rigtigt.
Jeg kendte heller ikke Tøger Seidenfaden, men syntes alligevel jeg gjorde det…En der turde stå ved det han var, og det han mente…Den slags mennesker er der mangel på i vort samfund og nu er der så en mindre…Æret være hans minde!
Hovedet på sømmet dér.
Helt klart et tab af de store!
Jeg kendte heller ikke Tøger personlig, men var en gang så heldig at få lov til at interviewe ham flere gange. Og den mand var ualmindelig behagelig og klog….så man bare sugede til sig, så savnet vil han helt klart være!