Den lille rødspætte og hajen

I weekenden malede jeg med Elias. Jeg elsker det. Han fortæller historier undervejs, og det er nogle ret spændende af slagsen. Ovenfor er det billede som denne historie knytter sig til.

Efter samtalen var jeg nødt til lige at synke, at Elias er blevet så stor, kan forklare så meget, og besidder sin helt egen logik.

Elias: Jeg maler en Rødhætte

Jeg: Nå, ok. Ude i skoven?

Elias: Nej under vandet.  Og hajen svømmer mellem de andre fisk.

Jeg: Nårh, du mener en rød-spætte?

Elias: Nej MOOOOOOR. En RødHÆTTE. Og så kommer der en haj. Så Rødhætten gemmer sig.

Jeg: Er du sikker på det ikke er en fisk, du maler så? En rød-spÆtte, som jo også er en fisk?

Elias: Mor (opgivende, grundtræt). HVIS det var en rød-spÆtte (han gør tydeligvis grin med mig her og kopierer mit tonefald én til én), så kunne den jo bare svømme væk når hajen kommer. RødHÆTTE er nødt til at gemme sig. Hun er jo bare en lille pige, og slet ikke en fisk.

17 Comments
Previous Post
Next Post