Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Vi er stærkt på vej ind i det, som jeg har hørt svenskerne kalder for mellemdagene, dagene mellem jul og nytår, og hvis du lige mangler at få spist de sidste småkager, har jeg gjort en opdagelse, jeg er nødt til at dele. I denne december har jeg ikke nået at bage andre kager end de meget komplicerede af slagsen fra Femina, men i stedet købt mig fra det. Og nu til tricket. Disse kanelhjerter fra Urtekram smager faaaaantastisk med ost på. En overgangskage, si?
Jeg er kommet hjem i tide til at at se Anne falde om Gilberts hals. Pyha. Så blev det jul. Johan og jeg har ladet Bedste Karen og Elias sidde i sofaen mens vi trodsede kulden og krydsede en tilfrosset sø. Elias er stadig syg og lille, men i bedring. Og Trine, Trine skal afsted til Gl. Brydegaard og vi vil høre hvordab det gik, ikke Trine. Og Trine er nummer 24. Jeg behøver ikke forklare Johans lodtrækningsprincipper, vel? Glædelig jul derude.
På Gl. Brydegaard spiser man i en tipi hvis man er rigtig heldig. Om vinteren er den fyldt med de blødeste skind.
Det er ved at blive aften og dermed tid til den næste tvangsfodring af medicin. Bedste Karen er kommet godt frem gennem sneen, vi har næsten styr på den omrokerede juleaften og vigtigst af alt: Elias er i bedring og krævede for første gang i mange dage noget at spise, der ikke var marcipan, nemlig en æggemad. Pyha…
I morgen synes jeg liiiige du skal tage en pause fra stegen og kigge herind. Der er nemlig den vildeste julegave på spil herinde for at lukke den store juleregn ned med manér. Det er til forældrene. Kun forældrene. Fik jeg sagt at gaven i morgen er til forældrene? Det er den. Glædelig lillejuleaften derude i snehvide Danmark.
Elias har lungebetændelse. Det fandt vi ud af i går, da jeg slæbte ham skrigende til lægen. Hvorfor han er blevet bange for verdens sødeste læge, fatter jeg ikke. Vi er nu blevet beordret til ro, hvile, penicillin og at undgå at han bliver smittet med noget nyt. Juleaften er flyttet hjem til os, og alting ser pludseligt anderledes ud. Der er tusind ting jeg ikke har nået i julemåneden pga alle de forskellige sygdomme vi har fået med hjem fra børnehaven, men sådan er det bare og et ret stort hjørne af mig er heldigvis ligeglad og kan godt se at det nok ikke får verden til at falde i grus at jeg ikke har bagt min mors haakonskager i år. Det gode ved tradition er vel at man får et nyt forsøg til næste år, ikke?
