Blog Living @ Julias

En af de fine blogs herude i cyberspace er skrevet af Julia. Julias blog er The Vintage Hausfrau og jeg skal da ellers love for at der sysles og kreeres til den store guldmedalje med ekstra glimmer og smukke bånd på. Jeg har overtalt Julia til lige at vise lidt fra hendes liv.

“Mit navn er Julia (som barn sagde jeg altid “JuliA, om jeg må b”, når folk konsekvent kaldte mig Julie), jeg er 28 år gammel, mor og multikreativ. Jeg har lavet ting med mine hænder så længe jeg kan huske, og har været omkring alt fra billedkunst, til fotografi og tøjdesign. Det sidste arbejdede jeg med som selvstændig butiksejer i 4 år, men når min barsel snart er slut, går jeg nye veje og starter nye studier. Jeg blogger undet navnet The Vintage Hausfrau, og skriver om alt fra cupcakes, kreative sysler og loppefund, til boligindretning og hverdagens små finurligheder. Jeg bor sammen med min kæreste og vores søn i centrale Århus, min hjemby jeg for nyligt vendte hjem til.”


Skålen fra svenske Rörstrand, har jeg arvet fra min oldemor Viola, og jeg elsker den. Vores hjem består hovedsageligt af loppefund og retromøbler, noget jeg har samlet på i mange år. Bøgerne er, som du måske har opdaget, hele Harry Potter-samlingen. Jeg elsker eventyr, og både min kæreste og jeg slugte Harry Potter bøgerne råt. Naturligvis på engelsk! Jeg elsker at læse, og har læst ufatteligt mange bøger i mine unge år. Desværre er tiden ikke rigtigt til det nu, og jeg savner bøgerne.


Kjolen er et gammelt genbrugsfund. En autentisk 50’er kjole i god stand, og det bedste er at jeg kan passe den. Nej, vent. Det bedste er at jeg fik den for 50 svenske kroner. Jeg ville elske at klæde mig i den slags kjoler hver eneste dag, og leve hausfrau-drømmen ud til fulde. Helt ned til drinken, sutskoene og avisen klar, når manden kommer hjem fra arbejde. Bare uden den tids kvindesyn, naturligvis!

Besøg Julia HER.

3 Comments
Previous Post
Next Post