Lidt fra fronten.

Ligestillingsfronten.

Klummen er fra tirsdagens udgave af JP.

Håber du har tid og lyst til at læse den. Og jeg advarer – der er ikke læst korrektur. Og ja, jeg laver selv patchwork ind i mellem. Jeg kan ikke gøre for det.

Slut med blindtarmsministeriet

Der er et valg på vej. I hvert fald senest om ti-elleve måneder. Men indtil da kan det være at begge parter er modtagelige for gode ideer og forslag. Noget af det, jeg synes er helt tosset er at ligestillingsministeriet er sådan en lille død tap der hænger fast på det noget større ministerium for Klima og Energi. Ligestillingsministeriet er et blindtarmsministerium. Ingen ved hvad det skal, men alle er enige om at det er bedst at have det. Jeg vægter ikke ligestilling mod klima og energi, nej, jeg mener bare at hele den stendøde ligestillingspolitik er en af årsagerne til at vi mangler at diskutere alt muligt andet. Men når ligestillingsproblematikken i et nogenlunde velfungerende land som vores skal konkurrere med at polerne smelter, at havene stiger og at milliarder af mennesker ikke har adgang til rent drikkevand, ja så hænger det bare der og dingler og man tager sig af det, når der lige er tid til det.
Men hvis vi skal have innovation, arbejdspladser og mere driftighed ind i samfundet nu hvor bankerne i ind- og udland i grådighed har sat en krise i gang, vi alle sammen skal ride af sammen, ja, så synes jeg måske det var på tide at kridte skoene og tvinge noget mere perspektiv og handlekraft igennem på ligestillingsområdet.
Noget af det vigtigste der er sket for opretholdelsen af et helt statisk samfund, hvor alle sidder og holder på at alt er godt nok, som det danske, er at vi har bildt hinanden ind, at vi alle sammen er ligestillede. Vi har også husket at fortælle hinanden ganske tit og ofte at feminister er sådan nogle lesbiske damer, med dårligt hår og helt uden glimt i øjnene. Feminister bliver feminister fordi de ikke kan score, eller alternativt, fordi de er mandehadere. Så længe vi bare holder fast i at vi er ligestillede, at der ikke er nogen problemer i det, jamen så ændrer vi heller ikke på noget.
Når jeg taler om ligestilling (ikke verdens fedeste emne at bringe op til en middag skulle jeg hilse at sige), så er det altid kvinderne, der svarer og de svarer tit noget i retningen af at ”hjemme hos os mangler vi ikke ligestilling, så derfor interesserer det mig ikke”.  For det første mener jeg at vi har al mulig grund til at kæmpe for andre, og for det andet tvivler jeg på at ret mange danske hjem er ligestillede. Helt ærligt.
Kvinderne tager barslen, fordi det er lettest, fordi de tjener mindst og ja – fordi de gerne vil! Men hvem siger ligestilling handler om kvinderne? Det gør det ikke. Ligestilling handler om mænd og kvinder, og ja, ligestilling kræver at vi giver noget. For eksempel noget af barslen. Et ordentligt stykke. 50% for at være helt præcis. Desuden ligger der stadig en ringeagt af mændene i forhold til at børnepengene ikke går ind på deres konto, eller den fælles, men altid på moderens. Mærkeligt. Bortset fra det er der tusind andre ting, hvor kvinderne sidder ved roret. Tag nu for eksempel julen. En veninde overlod et år modstræbende julen til sin mand, som krævede Jule-Ligestilling. De fik pizza til aften, færre gaver, ingen engle, ingen nisser, ingen planlægning, ingen stressende besøg, til gengæld havde de fire fantastiske familiedage, hvor alting bare spillede. Ikke julemusik, men fars gamle Gasolin-plader. En anden venindes mand indførte hvidt-og-slidt-veto. Han truede med at flytte hvis så meget som et eneste møbel blev hentet hjem fra et svensk loppemarked, malet i en pastelfarve og så dekoreret med blomstrede tapetrester. Han krævede krom, stål og sort læder og hvis han ikke fik det, truede han, ville han have sit eget sted at bo. Ikke mere blomstret patchwork, ikke mere idyl, ikke mere shabby chic. For hvor er det lige ligestillingen er, når manden skal bo i de hjem vi dikterer, holde den jul vi beslutter os for, og så i øvrigt indtage positionen som andenviolin når de kommer til børnene? Og én ting er at han affinder sig med det, ham vi har valgt at fedte ind i blomstret tapet; en anden ting er, at vi nægter at diskutere det. Så ved næste valg, med den nye regering, så synes jeg vi skal have et helt ligestillingsministerium. Nogen der har tid til faktisk at kæmpe for at mænd og kvinder har de samme muligheder. Nogen, der gider at diskutere det, og nogen der vil være så søde at stå ved, at vi stadig ikke har ligestilling i Danmark.

6 Comments
Previous Post
Next Post