Farvel 2010

Julia Lahme 31 dec 2010

Glædeligt Nyt År derude i blogland! jeg håber det bliver et fantastisk et af slagsen, og at du undgår at få en fjerboa i øjet når du springer ind i det. Jeg håber at du får det som du vil have det, og at du har ro nok til at opdage at det er det der sker for dig, når det lykkes.

Her ligger mit 2010. I en stak tætskrevne notesbøger, fyldt med arbejde, inspiration og strøtanker. Ingen dagbøger, men notesbøger. Uanset hvor glad jeg er for min ipad, min blog, min iphone og alle de andre steder, man kan skrive ting og sager ned, så slår det bare ikke notesbøgerne. Det at kunne bladre i sine arbejdsdage på den måde er helt fantastisk. Og så siger de at håndskriften er på vej væk? Nå, men noget der ikke blev plads til i notesbøgerne er de ting, jeg ikke nåede i 2010. Den første side i den første bog for det nye år, må handle om de ting, jeg gerne vil i det nye år, for eksempel en tur i legoland, mere yoga, flere fantastiske arbejdsoplevelser og så lige at skrive endnu en ebog (ja faktisk i det hele taget bare at skrive meeeget mere).

Jeg håber du får et 2011 som giver dig alt det du ønsker dig. Med andre ord: Glædeligt Nytår og nyd det nye år.

Hvem bestemmer?

Julia Lahme 30 dec 2010

Talte med Elias om en leg, vi var i gang med, hvor han ville koste mig rundt. Jeg forklarede ham at vi begge to bestemte når vi legede sammen. Elias tænkte sig om og sagde:

Ja, vi er to der bestemmer. Mig og Elias.

Tag den.

A star is born. 1976 / Forårsmoden 2011

Julia Lahme 30 dec 2010

Hæng på – dette er et langt indlæg. Fyldt med multimedieeffekter og alt muligt skønt.

På Østerbrogade fik jeg hos antikvaren forleden øje på dette vidunderlige cover. Er de ikke smukke? Se dem lige! Midthalvfjersernes svar på Brangelina? Og oven i købet uden photoshop og platickirourgi?

jeg anede ikke at de to koryfæer havde lavet noget sammen. Jeg er überfan af Streisands look i 70-erne og af Kristoffersons CONVOY. Findes der mere fantastisk film? Jeg har set den en milliard gange – flest nok i tysk synkroniseret version (jeg er jo fynbo, og nårh ja – nydansker med tysk statsborgerskab i over halvdelen af mit liv).

Efter jeg fandt det fine cover gik jeg naturligvis i detektiv-mode og gik i gang med at undersøge sagen.

Og ganske rigtigt – de to smukke mennesker har indspillet filmen A STAR IS BORN sammen. De har indspillet et fantastisk nummer sammen i den anledning, som du liiiige får her. Fordi det er smuk. Fantastisk og fordi jeg ville ønske at verden var så yndig og brun ind i mellem.

Når du har set / hørt videoen, er der flere goodies (og fashiontips) længere nede i indlægget.

Men det er ikke alt, for som du måske ved, er 1970erne blevet spået at eje forårsmoden. Marc Jacobs show i New York indvarslede i hvert fald denne tendens, og manden der opfandt grunge plejer jo at få ret.

Hvis jeg altså skulle vælge stilikoner i år, så ville jeg helt sikkert vælge disse to.

Som bevismateriale får du et klip fra filmen. Læg mærke til Streisands hår, sko, kjoler og makeup. Det holder. Og hey- Jew-froen er tilbage, og det er vi nogle der er meget (!) glade for.

TESTRESULTAT

Julia Lahme 29 dec 2010

Måske kan du huske, at jeg laaaaang tid inden jul begyndte en test af håndlavede hudplejeprodukter. Da jeg sad på Cosmopolitan lærte jeg hurtigt at hvis man skal teste hudpleje, skyder man producenten af det, at give testen mere end en uge. Det gemmer jeg mig bag, nu da jeg har været bagefter med tusind ting i december på grund af sygdom, rod og almindeligt kaos, der opstår når barnet ikke kan være andre steder end hjemme.

Nå, men nu er jeg tilbage, og jeg vil gerne først og fremmest slå fast at: LisaLises hudpleje virker. Den skintonic, jeg fik med strammer op uden at tørre ud, og øjencremen ville jeg gerne have råd til at smøre i et tykt lag på begge lår, for når den i den grad gør så meget godt for øjnene, hvad kan den så ikke udvirke af mirakler andre steder? Fem stjerner og to tommelfingre op ad til disse vidunderprodukter!

Her nedenfor kan du læse, hvad jeg skrev om produkterne inden jeg testede dem:

I denne uge tester jeg håndlavet hudpleje. Det laves særligt til hver enkelt kunde af Lise, som du kan finde her. Når man bestiller udfylder man samtidig et detaljeret spørgeskema. Priserne afhænger af produkterne, og nogle af dem er mere kostbare end andre. Lise har kunder i mange lande, og derfor er priserne også i Euro. Du er forresten nødt til at tjekke hendes smukke website ud. Det er virkeligt fint og meget feminint. Men jeg kaster mig ud i at teste serien, og glæder mig meget til at fortælle dig om den. Der er særlige features når man bestiller hos Lisa. Se bare her:

Med navn og det hele.

Produkterne er så økologiske som muligt, fortalte Lisa mig. Der er nemlig visse produkter, som slet ikke fås økologisk, men i meget høj grad er produkterne økologiske. Og det betyder sådan ca 90%.

Her er ingredienserne til et af produkterne – en fint printet følgeseddel.

Inden foråret…

Julia Lahme 29 dec 2010

endelig ankommer, kan man jo blive fristet til at shoppe sig lidt til farver. Eller i hvert fald vinduesshoppe. Så det bliver du hermed inviteret til.

Dette fine tapet kommer fra webshoppen med det vidunderlige navn Aphrochic som jeg faldt over på en surftur i cyperspace. Smukt ikke?

En af min barndoms klassikere og en af de bøger, jeg nogensinde har elsket højest er Den Hemmelige Have. Den fås nu på engelsk i Penguins smukke klassiker-serie og jeg har virkeligt svært ved at finde på en grund til ikke at købe den. Se bare her, hvor fin den er:

Du kan købe den her, hvor du også kan finde de mange andre smukke relancerede udgaver af vidunderlige bøger.

Jeg er – og det er vist ingen hemmelighed – meget stor fan af Minimega. Her i webshoppen er der netop blevet lanceret de fineste nye plakater til børneværelset, og jeg glæder mig til at hænge dem op på Elias væg. Plakaterne passer til standard IKEArammer, så jeg har egentligt bare tænkt mig at skifte de gamle ud med disse:

Næste side »
Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega