Månedsarkiv: december 2010

Farvel 2010

Glædeligt Nyt År derude i blogland! jeg håber det bliver et fantastisk et af slagsen, og at du undgår at få en fjerboa i øjet når du springer ind i det. Jeg håber at du får det som du vil have det, og at du har ro nok til at opdage at det er det der sker for dig, når det lykkes.

Her ligger mit 2010. I en stak tætskrevne notesbøger, fyldt med arbejde, inspiration og strøtanker. Ingen dagbøger, men notesbøger. Uanset hvor glad jeg er for min ipad, min blog, min iphone og alle de andre steder, man kan skrive ting og sager ned, så slår det bare ikke notesbøgerne. Det at kunne bladre i sine arbejdsdage på den måde er helt fantastisk. Og så siger de at håndskriften er på vej væk? Nå, men noget der ikke blev plads til i notesbøgerne er de ting, jeg ikke nåede i 2010. Den første side i den første bog for det nye år, må handle om de ting, jeg gerne vil i det nye år, for eksempel en tur i legoland, mere yoga, flere fantastiske arbejdsoplevelser og så lige at skrive endnu en ebog (ja faktisk i det hele taget bare at skrive meeeget mere).

Jeg håber du får et 2011 som giver dig alt det du ønsker dig. Med andre ord: Glædeligt Nytår og nyd det nye år.

A star is born. 1976 / Forårsmoden 2011

Hæng på – dette er et langt indlæg. Fyldt med multimedieeffekter og alt muligt skønt.

På Østerbrogade fik jeg hos antikvaren forleden øje på dette vidunderlige cover. Er de ikke smukke? Se dem lige! Midthalvfjersernes svar på Brangelina? Og oven i købet uden photoshop og platickirourgi?

jeg anede ikke at de to koryfæer havde lavet noget sammen. Jeg er überfan af Streisands look i 70-erne og af Kristoffersons CONVOY. Findes der mere fantastisk film? Jeg har set den en milliard gange – flest nok i tysk synkroniseret version (jeg er jo fynbo, og nårh ja – nydansker med tysk statsborgerskab i over halvdelen af mit liv).

Efter jeg fandt det fine cover gik jeg naturligvis i detektiv-mode og gik i gang med at undersøge sagen.

Og ganske rigtigt – de to smukke mennesker har indspillet filmen A STAR IS BORN sammen. De har indspillet et fantastisk nummer sammen i den anledning, som du liiiige får her. Fordi det er smuk. Fantastisk og fordi jeg ville ønske at verden var så yndig og brun ind i mellem.

Når du har set / hørt videoen, er der flere goodies (og fashiontips) længere nede i indlægget.

Men det er ikke alt, for som du måske ved, er 1970erne blevet spået at eje forårsmoden. Marc Jacobs show i New York indvarslede i hvert fald denne tendens, og manden der opfandt grunge plejer jo at få ret.

Hvis jeg altså skulle vælge stilikoner i år, så ville jeg helt sikkert vælge disse to.

Som bevismateriale får du et klip fra filmen. Læg mærke til Streisands hår, sko, kjoler og makeup. Det holder. Og hey- Jew-froen er tilbage, og det er vi nogle der er meget (!) glade for.

TESTRESULTAT

Måske kan du huske, at jeg laaaaang tid inden jul begyndte en test af håndlavede hudplejeprodukter. Da jeg sad på Cosmopolitan lærte jeg hurtigt at hvis man skal teste hudpleje, skyder man producenten af det, at give testen mere end en uge. Det gemmer jeg mig bag, nu da jeg har været bagefter med tusind ting i december på grund af sygdom, rod og almindeligt kaos, der opstår når barnet ikke kan være andre steder end hjemme.

Nå, men nu er jeg tilbage, og jeg vil gerne først og fremmest slå fast at: LisaLises hudpleje virker. Den skintonic, jeg fik med strammer op uden at tørre ud, og øjencremen ville jeg gerne have råd til at smøre i et tykt lag på begge lår, for når den i den grad gør så meget godt for øjnene, hvad kan den så ikke udvirke af mirakler andre steder? Fem stjerner og to tommelfingre op ad til disse vidunderprodukter!

Her nedenfor kan du læse, hvad jeg skrev om produkterne inden jeg testede dem:

I denne uge tester jeg håndlavet hudpleje. Det laves særligt til hver enkelt kunde af Lise, som du kan finde her. Når man bestiller udfylder man samtidig et detaljeret spørgeskema. Priserne afhænger af produkterne, og nogle af dem er mere kostbare end andre. Lise har kunder i mange lande, og derfor er priserne også i Euro. Du er forresten nødt til at tjekke hendes smukke website ud. Det er virkeligt fint og meget feminint. Men jeg kaster mig ud i at teste serien, og glæder mig meget til at fortælle dig om den. Der er særlige features når man bestiller hos Lisa. Se bare her:

Med navn og det hele.

Produkterne er så økologiske som muligt, fortalte Lisa mig. Der er nemlig visse produkter, som slet ikke fås økologisk, men i meget høj grad er produkterne økologiske. Og det betyder sådan ca 90%.

Her er ingredienserne til et af produkterne – en fint printet følgeseddel.

Inden foråret…

endelig ankommer, kan man jo blive fristet til at shoppe sig lidt til farver. Eller i hvert fald vinduesshoppe. Så det bliver du hermed inviteret til.

Dette fine tapet kommer fra webshoppen med det vidunderlige navn Aphrochic som jeg faldt over på en surftur i cyperspace. Smukt ikke?

En af min barndoms klassikere og en af de bøger, jeg nogensinde har elsket højest er Den Hemmelige Have. Den fås nu på engelsk i Penguins smukke klassiker-serie og jeg har virkeligt svært ved at finde på en grund til ikke at købe den. Se bare her, hvor fin den er:

Du kan købe den her, hvor du også kan finde de mange andre smukke relancerede udgaver af vidunderlige bøger.

Jeg er – og det er vist ingen hemmelighed – meget stor fan af Minimega. Her i webshoppen er der netop blevet lanceret de fineste nye plakater til børneværelset, og jeg glæder mig til at hænge dem op på Elias væg. Plakaterne passer til standard IKEArammer, så jeg har egentligt bare tænkt mig at skifte de gamle ud med disse:

Mellemdagene

Jeg arbejder her i mellemdagene. Ikke sådan med tidlig start og meget sen afslutning, men sådan lidt begrænset til midt på dagen. Elias er sammen med bedsteforældrene, og er heldigvis endelig ved at blive bare nogenlunde rask. Men lidt held kan han pakkes sammen og sendes i børnehave igen på mandag. Han glæder sig. Meget. Han taler om de andre børn, som han savner og som helst sikkert savner ham, om de voksne og om legetøjet der. Børnehave styrer. Og ja, ligeså højt som jeg elsker ham den lille fis, lige så sikker er jeg på at den dame jeg talte med forleden har hundrede procent ret da hun sagde:

Vores børn har helt sikkert brug for os, men de har næsten lige så meget brug for andre børn.

Hurra! Jeg har bagt.

Yep. Jeg har bagt. Endelig blev der ro til det midt i sygdom, jul, mere sygdom og så lige lidt arbejde som var blevet udskudt på grund af det der sygdom. Og jeg har nydt det – at bage altså.  Og de smager satme godt, de bagels. Lavet helt uden fedtstoffer men tilgengæld med flere rosiner end Sif foreslår, og også lige dobbelt op på kanel. Men det holder, og opskrifterne er nemme og tilgængelige i bogen i det hele taget.

Og nu til Jylland…

For første gang afholder jeg workshoppen: Sådan bliver du en kreativ tekstforfatter i Jylland. Det bliver i Århus i slutningen af februar, og jeg GLÆDER mig virkeligt meget. Tekstforfatterworkshoppen gør deltagerne til bedre skribenter, har fokus på kortere, salgsdrivende tekster, som dig der arbejder med kommunikation for andre eller for dig selv, skal kunne skrive hurtigt, præcist og helst være færdig med i forgårs. Du kan læse meget mere – også tidligere deltageres udtalelser – her.

Forventningens glæder

Denne klumme stammer fra JP i sidste uge. Jeg håber du har lyst til at læse den.

For børnenes skyld

Der var engang, hvor jeg ventede på julen så intenst at rusen over at det snart var jul satte ind allerede midt i september. Nu er jeg så småt ved at blive en af de grå voksne, der skal huske, planlægge og systematisere glæden ved julen, så jeg kan nå hele vejen rundt om den.  De gode ideer til de helt rigtige gaver kommer ikke nødvendigvis snigende af sig selv, og jeg er heller ikke først i køen til at investere i dem. Snarere sidst. Jeg begynder at lytte ret interesseret til folk med spændende teorier om, hvordan man kan undgå at købe julegaver til alle, men i stedet læne sig op ad løsninger om at hver gæst for en gave, som alle så går sammen om. Og det skuffer mig ærligt talt. For en del af glæden ved julen er vel at glæde sig til at glæde andre? Julen er for rigtigt mange af os – voksne – blevet endnu en af de ting, vi skal nå. December er verdens travleste måned, og børnefamilier flyver rundt hver eneste weekend for at vedligeholde et eller andet traditionsbestemt samkvem. Hos den ene Faster skal der bages – og hun bliver skuffet hvis ikke hvert eneste familiemedlem kommer – og hos den anden onkel skal der fældes et juletræ – og han bliver skuffet hvis ikke hvert eneste familiemedlem kommer. Jeg kender en familie, hvis december er et så nøje planlagt kludetæppe af forventninger, der ikke må skuffes, mennesker, der skal ses og aftaler der pinedød skal overholdes, at der udbryder stress ved udsigten til den mindste forsinkelse. Samtidig forventes vi alle at hygge os. Og at sige til hinanden, at alle de krav vi stiller til den succesfulde, perfekte og hyggelige jul er for børnenes skyld. Vi juler fordi børnene har brug for det, og ønsker sig det. Virkeligheden er måske en anden? Måske juler vi derud af for selv at få et pusterum fra vinter og hverdag. Selv vores arbejdsliv bliver inficeret af julen: Virksomheder holder julefrokoster, hvor fjerboaen er lige så obligatorisk som chefens gramsen på picolinen nærmest er en antropologisk observerbar overgangsrite fra det ene regnskabsår til det næste. På samme  måde som det at nogle kollegaer liiige kommer lidt for tæt på hinanden, og at tømmermændene dagen efter truer med at forsinke de traditionsrige adventsfestligheder hos Tante X og Onkel Dunkel, så mors julefrokost går ud over fars familieforhold, selvom hun havde lovet at hun ikke ville skeje totalt ud. For julefrokosterne er mange af vi voksnes eneste outing på et år. Den aften skal der eddermame gives gas og de glatte dansesko skal flyve hen over gulvene. December er ladet med forventninger til hygge, festligheder og samvær, og ja, jeg kender faktisk ikke en eneste familie der ikke har så travlt, at de ind i mellem kan have svært ved at nyde det hele.
I år har jeg taget konsekvensen. Vi skal ikke meget, og den 25 december holder vi lukket og slukket, sidder hjemme i stuen og leger med den treåriges julegaver. Vi lader det hele synke ind og trækker stikket. Der er nemlig noget der er gået op for mig: December kommer alt for hurtigt til at handle om hvilke forventninger man ikke vil skuffe. Tanters og Onklers og især børnenes. Men den der har de mindste forventninger er faktisk min søn, Elias. Ham som julen oven i købet handler om. Så længe der er en pakke med sløjfe på bliver han glad, og hans behov for at kaste sig ind i kampen ved det ene julemarked / julearrangement / juletræsfældningsfest efter det andet er heldigvis minimalt. Han vil bare gerne have tid. Så det får han. For mig har det for resten også altid været helt  utroligt vigtigt at have verdens største juletræ stående midt i stuen. Et år var det så stort at toppen måtte saves (ikke klippes…) af for at få plads til det. Elias ønsker sig ikke en kæmpe gran, som man skal være tolv mennesker om at nå rundt om. Nej, han ønsker sig i stedet et lille juletræ. Mor, siger han, det skal være lille så jeg selv kan sætte stjernen på. Se det er da til at opfylde, og nu er kunsten bare at mine egne forventninger og succeskriterier ikke smitter af på ham, så jeg lærer ham alt om julestress inden han for alvor oplever julefreden.