Jeg er en elefant

For et stykke tid siden, talte jeg med Elias om at jeg skulle på arbejde. Og så kom spørgsmålet: “Hvad arbejder du med?”
Jeg tænkte mig godt om, inden jeg svarede for, hvordan forklarer jeg helt præcist, hvad det er jeg laver? Til en snart 3-årig? Men tænkte at jeg havde fundet svaret og gav ham det: “Jeg skriver“.
Elias svarede prompte: “Nej mor, det tror jeg ikke. Jeg tror du er en cirkuselefant.”
Og, hmmm…., det kan der jo sådan set også være noget om. Ind i mellem. Er helt klart også til pallietter. Ligesom Cirkus Dannebrogs elefant.





















Elefanter er super kloge dyr, kan en masse tricks og får flot hoved-pynt på – what’s not to like????
Jeg har prøvet at forklare min 4 årige, hvad jeg arbejder med, at jeg arbejder på en skole og underviser, men at mine elever ikke er børn – det finder hun meget mystisk. Man går jo i skole, når man er 6 år – så meget ved hun, men hun forstår ikke, at man åbenbart skal blive ved med det i rimeligt lang tid!
Nu vil jeg prøve at tage hende med ned på mit arbejde en dag. Om hun så er helt gammel nok til at møde min 3.g. klasse bestående af 23 drenge, det er så en anden sag…….
Hvor er du heldig. I går var jeg en prut ifølge mit dejlige 2 års barn. (Men hun gav mig en krammer og en møsser bagefter, så det er ok).
Hvor er han skøn. Og generelt hvor er børn dejlig umiddelbare. Det er da kun til at elske.
Go’ arbejdslyst fru Cirkuselefant !
Smil fra Mia
Hvad var verden uden cirkuselefanter?
Jamen super-duper – nu ved du, hvad der skal stå på visitkortet.
Uha, hvis det var mig, kunne jeg hurtigt have troet at det var størrelsen han tænkte på
Du er elefantastisk Ss Min Celine på snart 3 år siger at jeg er smuk og lækker “ligesom mig mor” Gg
Hvor er han sjov og dejlig … og Cirkuselefanter er jo fabelagtige!
Det eneste Christian går op i omkring mit arbejde er at der en gang holdte en lastbil på parkeringspladsen og at han fik kage sidst han var her på besøg, men jeg sidder jo også bare på kontor og hvor eksotisk er det lige … og slet ikke sammenlignet med at man har en far der er soldat og som bliver kaldt noget så fint som ‘min soldater-farmand’
KRAM Anja
Forslag: Lave en rubrik der hedder Elias og dit sande kald, hvor man kan indsende foto og nuværende jobbeskrivelse, hvorefter han udtaler sig om ens sande kald. En vinder, jeg tror på det.
Åhhh, hvor godt ! Og elefanter er kloge, og elsker palietter, og – aiii, hvem vil ikke gerne være en elefant.
Hellere en ‘elefant i pailletter’ end en ‘hund i et spil kegler’. Når du beskriver din talende søn, glæder jeg mig VILDT meget til min egne knægt begynder… indtil videre nyder jeg bare hans begejstrede lyde – når jeg er gris/ko/pipfugl eller hvad pegebogen ellers dikterer…
Det er en vældig god idé med en gætteleg. Den må jeg vist hellere lige skrive mig bag øret. Det er forresten ret vildt at vores børn så sjældent er del af vores arbejdsliv, at de reelt ikke aner, hvad vi laver…