Blog living @ AB’s

Glædelig mandag og velkommen til en ny uge. Oven i købet dén, der lokker os ind i december. Kan det blive bedre? Yeps – det kan det, for her kommer Ann-Birthe, AB blandt venner, som driver bloggen Fra Hovede Til Pen. Det er ikke kun ord, der flyder på bloggen, men også alle de streger, der flyder fra ABs pen.  De seneste dage har du kunnet følge med i ABs overspringshandlinger i forbindelse med hendes eksamensopgave. Der er mange af dem, og de er (lidt for) stærkt inspirerende… Om sig selv og bloggen skriver AB:

Her skriver AB, som er 35 år, uddannet dansk- og billedkunstlærer siden år 2000, selv billedskabende, fascineret af ansigtsudtryk, hvadenten de kommer fra dyr eller mennesker, mor til en dreng med to pas, gift med ham, der forstår mig allerbedst, vægt, hjemvendt fra tre år bosat i New Jersey, USA, nordjyde med et bankende københavnerhjerte, der stadig tikker lidt over ved tanken om New York, formidler, tidligere efterskolelærer, pædagogisk forsøgslærer og sømandskirkelærer, nu folkeskolelærer og kommende læsevejleder. Jeg bruger bloggen som mit virtuelle skitsebord, mit refleksionsrum, mit showroom og min legeplads. Jeg skriver om min hverdag med mand, barn, skaberi og undervisning og alt derimellem.

Fra mit hjem ser du mit køkkenbord. Her laves der instant kaffe, ristede boller, havregrød, hjemmelavede lamper, madpakker, røredeje, malerier, smoothies, hyggestunder med en Skrupsak, der sidder på bordet og meget mere. Det er hjertet i vores hus, det store køkkenalrum. Der er højt til loftet her, og jeg elsker dette rum. Jeg elsker, at jeg kan stå her i køkkenet, hvor alle andre rum i huset udspringer fra, mens jeg stadig er med ved spisebordet, hvor der snakkes og hygges. Og billedet på væggen, som er købt i New Jersey, hvor vi boede i tre år, udtrykker præcis den tanke min mand og jeg har om et hjem. Et sted hvor dørene altid er åbne for dem, der har lyst til at komme forbi: ”Come in, sit back, relax and make yourself comfortable”. Mit hjem som en hovedbanegård, der konstant er fyldt med liv er ikke en fjern tanke for mig. Nærmere en drøm. Og føler du dig nok hjemme til selv at gå i mine skabe og lave din egen kop kaffe eller smide en dej sammen, så er min lykke gjort.

Jeg har valgt at tage et billede af min nu afdøde Bedstes vielsesring, som jeg arvede fra hende i sommer. At jeg skulle have den ring, var meget meget rørende for mig. Og den er med mig hver dag. Ringen minder mig på en eller vis om, at være et bedre menneske og om at være tro mod dem jeg elsker. Jeg skrev bl.a. følgende om hende i min tale til hendes begravelse:

”Hun har talt med Gud. Lange gode snakke, om det liv der er blevet levet og de mennesker han har taget til sig, som hun holdt så inderligt af, inden han tog hende til sidst. Og han har fortalt hende, at hun har gjort det godt i hendes tid på på jorden. Hun har gjort det rigtig godt og har været en fantastisk repræsentant for dét kristne menneske, han værdsætter så højt. Hun har vist vejen, fremfor at beskrive den. Jeg har været heldig at have et så stærkt forbillede for den kvinde, jeg kun kan håbe på selv at blive engang.” Teksten indeni, min farfar navn og deres bryllupsdato, er næsten slidt af, ligesom ringen er helt tyndslidt af de mange års brug. Hun blev næsten 96 år. Sådan er et liv og et ægteskab vel også lidt efter så mange år. Slidt og godt brugt, og dog med spor, der står stærkt slebet i guld.

Besøg AB her.

1 Comment
Previous Post
Next Post