Glædelig vinter og tak for hverdagen
Det er koldt. Og jeg mangler en varm frakke, men ellers har jeg ikke noget at brokke mig over. Jeg opgav firmacyklen i dag og valgte klapvognen, da Elias skulle fragtes afsted. Det var han godt tilfreds med, og underholdt mig hele vejen omkring stort og småt. Jeg har det sådan lidt blandet med det der vinter – på den ene side er det jo nu – NU – det bliver hyggeligt, på den anden side var sidste vinter så stangdeprimerende, stressende og knaldhård (både på den ene og den anden måde) at det undrer mig at jeg kom igennem den uden at miste øjnene til alle de tudeture den kostede (Og ja – måske kommer det lige en tand for tæt på, men jeg har jo skrevet en bog om det, så hva faen…). Men i hvert fald, det er hverdag, det er dagen derpå efter nogle fantastiske dage i selskab med virkeligt spændende mennesker da jeg afholdt Brand Building Retreat mandag og tirsdag, og det er vinter. Og nu kommer det positive: Jeg er simpelthen så glad for at jeg valgte at blive selstændig. For se lyset på billedet: Jeg skal ikke mere aflevere i vintermorgenens mulm og mørke, men kan gøre det efter solen er stået op. Det er det hele værd.
Hej Julia, har læst din bog med alle løgnene og ikke mindst sandhederne. Tak for dem. Og så vil jeg bare give dig så meget credit for dine valg og dit gå på mod. Lykken kan nemlig være at aflevere børn i børnenes tempo og så at lave noget, der er interessant og stimulerende for voksenhjernen. Og det lyder til, at dit liv indeholder begge elementer – sejt gået, Julia.
Hilsner fra Vibeke
Jeg bliver SÅ glad for at læse at du er glad for dit liv og de valg som du traf i snedriverne sidste vinter.
Du virkede nemlig en anelse rastløs på mig i slutningen af bogen, men det lader nu til at du har fundet din indre ro (nogenlunde…)
Tusind tak Vibeke. Det er jeg (fandme) glad for at du synes. Ja, Lotte – rastløs. Det er jeg nok for det meste – men der er en tydelig forskel på om det føles godt eller skidt at være det, hvis du forstår hvad jeg mener… KH J
Hej Julia
Nyder fortsat at læse din blog. Gid jeg selv en dag bliver så modig at jeg tør springe ud i de selvstændiges verden og aflevere barn når lygterne er taget af cyklen.Kh T
Kære Julia,
Jeg mistede min mor for 7 år siden, så det har vi desværre også tilfælles 
Er i gang med “Sandheder fra en løgner” og nyder hver eneste side. Jeg har selv boet i Odense og gik også på Sct. Knuds Gymnasium (1989-1992) og har også været et smut forbi Etnologi (som sidefag) så jeg synes jo, at jeg kender dig lidt ligesom man synes man kender studieværterne fra TV
Det er fantastisk at følge med i dit liv her på bloggen, tror snart jeg vil gøre brug af alle dine gode tilbud og foredrag du har. Og ja, nyd at du først behøver at aflevere Elias, når det er blevet lyst, når han begynder i skole er det slut med den slags, desværre…..
Hov, glemte lige at skrive mange kærlige hilsner fra Marie Louise
Er ved at tage springet og blive selvstændig. Lidt inspireret af dig, fordi jeg synes du gør det godt, og fordi jeg lige nu står i samme situation som du gjorde..
Det er ikke helt det samme jeg vil beskæftige mig med, men det lugter lidt af det.
Men jeg glæder mig også til at kunne kombinere børn med ikke alt for lange institutionsdage, med et voksenliv, hvor jeg bliver inspireret og udfordret, og hvor jeg gør det samme mod andre..
Tror bare jeg lukker øjnene og hopper ud over klippekanten
Stor respekt til dig, Lisbeth og rigtig meget held og lykke med dit projekt. Ville ønske jeg kunne gøre det samme, er ved at kvæles i en hverdag med 37 timers arbejdsuge og en evig dårlig samvittighed over at skulle stresse så meget både morgen og eftermiddag. Arbejder ligeså langsomt på at ændre det for det er ikke til at holde ud…..
Selvstændig kunne være fantastisk … jeg ved bare ikke lige hvad jeg skulle lave. Men gad i hvert fald godt kunne vente med at aflevere til det blev lyst, så Christian ikke behøvede spørge mig hvor solen var henne … og så jeg ikke var nødt til at vække den lille mus og hive ham ud af den varme dyne, før han selv var klar.
Kram Anja (der også er i gang med BOGEN og den er skøn og tankevækkende på mange måder)!