Koster talent barndommen?
Har du hørt at Will Smiths 10-årige datter er blevet et kæmpe musikfænomen? Hun hedder Willow Smith og har udgivet denne video, som nærmest har væltet youtube. Hendes forældre har taget hende ud af skolen for at pleje hendes karriere – ligesom de har gjort med storebroderen der har spillet flere store filmroller, senest titelrollen i Karatekid. Hvis man er til udenlandsk modesladder (host host) kan Willow Smith også jævnligt ses på front row til de store modeshows, hvor mange magasiner og kommentatorer i øvrigt hylder hende for hendes gode stil. For nyligt læste jeg endda et interview med hendes stylist.
Helt ærligt.
Er de vanvittige? Den stakkels pige er ti! 10 år gammel og hun skal bedømmes på stil, look, hår og trends. Det er hårdt nok når man er ti eller tyve år ældre, men hvor forsvinder barndommen hen når den ædes af ambition og talent? Jeg forstår det ikke. Og i en tid, hvor vi dyrker talent, xfaktor og alt det andet der får tv-skærmen til at skinne mere end at gøre os umage i de år det kræver til vi kan noget, synes jeg simpelthen det er så synd for den lille pige. Jeg håber virkeligt ikke at man en dag forfalder til at hive sine unger ud i lyset på lige præcis den måde. Også selvom de har talent.
Men… hvad mener du?
måtte jo lige se….emma på 2,10 så med….og ja, hun begyndte jo straks at smile og danse med, lagde hovedet på skrå og sagde” seeeeeeeee! Det er børn! De danser”!!!
det hele handler om penge og om at være berømt så skidt pyt med barndommen … ej det er så snydt for de børn ,men det finder de ud af når de bliver voksne og så er det for sent …
Man burde lade børn med talent vente med at bruge det, til de blev voksne. Så ville de have mere tid til at blive bedre og stadig betragte det som en hobby…
Pyha, i denne forbindelse er Michael Jackson nok et af de værste eksempler på, hvor ædt op et menneske kan blive at sin berømmelse, når det har været den primære værdi, man er blevet tillagt helt fra barns ben. Jeg synes det er helt og aldeles forfærdeligt at præge sine børn på den måde. For f… børn er jo deres egne – vi har dem altså kun til låns!
Altså, der er jo ingen tvivl om at Jada og Will laver smukke, charmerende, veltalende og talentfulde børn sammen. Og et eller andet sted, så tænker jeg også, at hvorfor skulle de ikke have lov til at udnytte deres store talent så snart de har muligheden. Og de har jo muligheden med deres kontakter og kendisfaktor. Hvad nu hvis børnene har det sjovt med det og de rent faktisk er glade? Måske er det faktisk en bedre barndom, fordi de netop får lov at udnytte deres fulde potentiale og samtidig tilbringe meget tid med deres forældre.
Den anden side af mig synes nogen gange, at de er bare liiige en tand for happy go happy og talentfulde i den Smithfamilie. Kan det virkelig passe at det hele bare går så godt? Sikkert ikke, vel? Det tænker skeptikeren i os. Og vi tænker med gru tilbage på Michael Jackson og Drew Barrymore.
Jeg ved det ikke helt. Jeg er nogen gange så meget Vægt at jeg er ved at brække mig ove rmig selv. Kan ikke tage en beslutning om noget som helst. Jeg lader optimisten og det naive fjols i mig vinde og hepper på, at de to unger er lige så lykkelige, som de udstråler i diverse interviews og tv-shows. Og at Smithfamilien bliver dén familie, der beviser at det KAn lade sig gøre på den gode måde. Det ville være en god historie, synes du ikke?
Jeg tror, det er svært at sætte sig til dommer ift. hvilken barndom, forældre vælger at bidrage til at give deres børn. Vi er 6-8 mia. mennesker på kloden, og vi er alle forskellige. Derfor er det svært at vide, hvad hvert barn præcist har brug for og formår. Forhåbentlig kender hvert barns forælder det bedste svar, men vi ved, det ikke er altid. Men ingen tvivl om, at samfundet er på glatis med sit fokus på facade og lir.
Da Hans Engel var utilfreds med et interview Gregers Dirckinck-Holmfeld havde lavet med en skuespiller, skrev han til Gregers: “Vi er ikke interesseret i lange forløb omkring det professionelle – hvad hun mener med den rolle, hun spiller her og nu, generelle teaterpolitiske vurderinger eller udenomssnak, som ikke forholder sig til det væsentlige og det folk vil vide noget om… Det er ugebladshistorier vi vil have – kød og blod, sex og sorger, gæld og formue, kærlighed og frygt, sygdom og død, børn og fraskilte – ikke det finere franske.”
- Så det er vel op til os i befolkningen at vise magthaverne og meningsdannerne, at vi ikke vil have facade og lir – men menneskelighed og meningsfuldhed. Tak fordi du bidrager til det Julia.
Jeg er så enig, Julia. Jeg har først set Willows video her til morgen, selvom jeg godt nok har set meget omtale af den. Måske er det november-influenzaens skyld, men jeg tænkte bare “forkert, forkert, forkert!”. Ydrk, 10-årige der prøver at ligne Beyoncé, jeg kan ikke snuppe det!
Grundlæggende mener jeg bare at det er meget voksne sager (udseende, appeal, brand) vi beder små børn tage ind. Synes ikke de skal bekymre sig mere om deres hår, end højest nødvendigt. Og i virkeligheden også at forældre har en pligt til at holde den del af livet helligt. Barndommen. Jeg tror det er skidesvært, men jeg håber at jeg selv husker at kæmpe for retten til det.
Der er jo heldigvis langt fra vores danske talentshows til USA, Will Smith, og fremskyndelse af karrierer med alle midler. Jeg tror på, at dem der skal have en karriere, får det, uanset hvornår de starter, børn, unge som gamle. Så havde Willow startet senere, havde hun sikkert nået ligeså langt, men om hun var blevet et hit så hurtigt, er jo det store spørgsmål. Fordelen ved at “pleje hendes karriere” og byde verden på hendes talent, selvom hun kun er ti år, er jo netop for wow- faktoren. Jo yngre, desto mere overraskede bliver publikum. Tænk bare hvor tit Simon Cowell eller Paula Abdul under American Idol sagde: “you´re only sixteen, comvincing voice” (etc.) Folk imponeres af børn der til tider synger ekstremt falsk, men på få toner rammer så rent at hårene på armene rejser sig… Vi er som samfund ved at være vant til at der skal meget til for at vi virkelig vågner op og tænker talent, fordi vi bombarderes med det. Så skal Willow og andre børnestjerner have en chance, er alder ingen hindring. At vi så siden hen kan diskutere barndom eller ej… vi ved jo godt hun ender i alkoholmisbrug eller noget i den dur, uanset hvor talentfuld hun er, vil hun altid stå i sin families skygge.