Bogforum & Modetip

Jeg var til Bogforum i weekenden; hele weekenden. Det var en meget stor fornøjelse, og ja, jeg burde have taget mange flere billeder. For eksempel af Tine Bendixen og Lotte thorsen, som interviewede mig, eller af kaffen, jeg drak eller alle de bøger, jeg burde have købt, eller af alle de stjerner der gik forbi mig. Men jeg blev så startstruck ved flere lejligheder, at jeg ikke kunne. Før til allersidst i går, søndag, hvor jeg fik knipset lidt. Her er Rosinantes og Pretty Inks stand – eller dvs lidt af den:

Hvis man bedømmer ud fra antallet af gæster ved bogforum er hverken bogen eller læselysten død i Danmark. Der var imponerende mange mange mennesker hele tiden, og så varmt at man troede det foregik ved højsommer i troperne og bestemt ikke i november i Danmark.

Cirkeline...

Og her er underskønne Ulla fra Rosinante & Co med Bogforums modetip:

Se hendes smukke halskæde, som hendes veninde har lavet. Den er bygget af satinbånd i tusinde farver og jeg synes simpelthen den er så flot. Mon ikke nogle af kreativisterne lige kunne hapse den idé? Og undskyld til Ullas veninde, men nogle ideer er så gode, at de må deles.

4 Comments
Previous Post
Next Post