Blog Living @ Birgitte’s

Som du måske ved, har jeg inviteret en lang række af mine yndlingsbloggere fra mange forskellige genrer indenfor dette efterår. En gang om ugen åbner et nyt gavmildt menneske sine skabe, døre og skuffer for alle os nysgerrige typer, der gerne vil vide lidt mere om, hvem der er bag bloggen. I denne uge er vi inviteret indenfor hos Birgitte. Hun kan noget med yoga: Jeg når det ikke for tiden; det der yoga. Desværre. Men fordi jeg alligevel ikke helt kan undvære det, klikker jeg jævnligt forbi hjemme hos Birgitte. Birgitte driver bloggen Birgittes Yoga, som for nylig fik en smuk og fin makeover. Men det er jo ike udseendet det handler om, men Birgitte kan det hele: Både passe på det ydre og det indre og dele rundhåndet ud af inspiration, interesser og inputs. Om du elsker yoga eller ej, går man aldrig forgæves hos Birgitte. Mød den helt vidunderlige – og meget fleksible –  Birgitte:

Birgittes blog er en hyldest til hverdagens yoga, hvor livet fylder mest, men yoga alligevel fylder meget. Yoga sniger sig ligesom ind overalt; også i maden, i godnatlæsningen og i ferierne. Birgitte arbejder som online projektleder og tekstforfatter og har derfor leget byggemand Bob og lavet sit
eget bloglayout.


“Jeg har flere end du ser her på billedet – af både bøger og reoler. Nogen bliver nødt til at luge ud i tøjskabet ud hver gang de flytter, jeg bliver nødt til at trimme reolens indhold. Når det kommer til bøger, så har jeg har aaalt for mange. Jeg udbygger konstant samlingen med et nyt eksemplar, som jeg bare må eje hvad enten det er tykke mursten, tynde digtsamlinger, smal kunstlitteratur, knaldromaner eller fagbøger. Anything goes.

“”Color me beautiful” Det er egentlig titlen på en bog, min mor anskaffede sig i 80’erne. Den handlede om hvilke farver der passede til ens teint, og jeg lærte derfor tidligt at jeg var ”forår” og at bl.a. sort ikke var min farve. Jeg har altid haft det svært med sort, hvilket er en lille smule belastende, når man arbejder i en modevirksomhed og sort i alle afskygninger er musthave. Mit lille oprør imod dette er min omfangsrige og farvefulde samling af tørklæder. Jeg bruger et hver dag, jeg har et til enhver lejlighed. Og ikke et eneste, der er sort.”


3 Comments
Previous Post
Next Post