Elias, snart 3

Det har været en dejlig weekend, og ugen tegner også rigtig god, og jeg kickstarter lige med en lille bekendelse… Elias er nemlig i gang med at lære så mange nye ting, og jeg kan mærke at verden bliver større for ham. Meget større! Der er også ved at ske noget med nødvendigheden af rytmer og rutiner – vi er på vej ud i noget hvor verden ikke falder sammen, hvis ikke maden står på bordet klokken 1730, og hvor han kan tåle at komme en halv time senere i seng. Vi er ved at nærme os et lille bitte snert af fleksibilitet, bevægelsesfrihed og … ja…. frihed. Det føles stort, og faktisk også lidt sårbart, for jeg er helt bange for at snuppe for meget af denne nye frihed, inden det måske er rigtigt sikkert. Det sværeste, viser det sig, er ikke at Elias er klar på nye udfordringer, men at jeg måske ikke er… For de der rytmer og rutiner… Dem holder jeg (lidt for meget) af, og det er for eksempel efterhånden mig der er ved at dø af sult klokken 1720 og ikke ham. Jeg må lige kridte skoene så jeg kan følge med ham den lille.

3 Comments
Previous Post
Next Post