Test test test = fest fest fest
I denne uge tester jeg det her.
Den store juleløgn
Har du dette nummer af Vi forældre? Det er det, der lige er kommet på gaden:
Og skulle du ikke have været opmærksom på det, så er der denne lokkende forsiderubrik, som alene gør hele magasinet relevant:
For ja, man bliver glad af noget af det der søvn… ( Og Annamette, jeg VED hvordan du har det.)
Nå, men nu til pointen. Jeg har fået lov til at skrive et lille essay om juleløgne til magasinet, og hvis du læser det, må du altså meget (!) gerne lige smide en kommentar her. Men essayet handler om julen, og om de løgne, vi slynger om os i den anledning.
Og endelig, vil jeg gerne sige tak til redaktionen på Vi Forældre for den her:
En oplysning til de voksne
Din vaskemaskine har en trevlesi. Det er sådan et sted, hvor alle de små ting, du glemmer at tage ud af dine lommer, havner. Hvis ikke du ved den findes, og dermed ikke tømmer den løbende, koster det 675 kr at få den tømt. Noget af den regning kan du måske betale med indholdet.
Godt at vide, ikke?
Testresultat: Bobles
Krokodille og Kylling i skøn forening.
Så er det tid til et testresultat.
Jeg har testet Bobles i den forgangne uge – eller rettere: Det har JEG ikke, men det har Elias. Og hvordan får man ham til at hjælpe med den slags? Ved ikke at bede ham om det. Legetøjet blev stillet ind til ham, og så har jeg ellers bare holdt øje med hvordan han brugte det – og om han brugte det.
Og jeg skal ellers love jer for at legetøjet er blevet brugt. MEGET.
Legetøjet er nærmest genialt, fordi det stiller krav til barnets kreativitet og fordi det er så mobilt, at det kan involveres i barnets leg. Elias er kommet i tumlealderen og der virker legetøjet særligt godt. Det udfordrer, og er faktisk også til at lege med. Den lille kylling har Elias mest brugt til at kæle med og til at fortælle historier til, mens krokodillen både er meget farlig, en drage, en man kan svømme på gulvet med, og som du kan se på billederne, en trappe. Kyllingen kan endda ridde på ryggen af krokodillen. Nå, men hånden på hjertet: Megafede sager!
En kælekylling.
Trappen op til stolen, som er placeret så Elias kan klatre op på sit bord. Af ham selv forståes. Jeg er ikke helt klar over om det er en god ide...
Og bare så du kan se sagerne uden at skulle udsættes for mine manglenede fotoskills:
Jeg er en elefant
For et stykke tid siden, talte jeg med Elias om at jeg skulle på arbejde. Og så kom spørgsmålet: “Hvad arbejder du med?”
Jeg tænkte mig godt om, inden jeg svarede for, hvordan forklarer jeg helt præcist, hvad det er jeg laver? Til en snart 3-årig? Men tænkte at jeg havde fundet svaret og gav ham det: “Jeg skriver“.
Elias svarede prompte: “Nej mor, det tror jeg ikke. Jeg tror du er en cirkuselefant.”
Og, hmmm…., det kan der jo sådan set også være noget om. Ind i mellem. Er helt klart også til pallietter. Ligesom Cirkus Dannebrogs elefant.
