Sikken en fornøjelse

Julia Lahme 26 okt 2010

Elias og jeg har været på museum. Jeg pakkede ham og min forkølelse og ikke mindst alt det udstyr barn og forkølelse kræver sammen og gik igennem Fælledparken (“Skoven”, som storbybarnet kalder Parken), og så på døde dyr. Zoologisk museum. Scary, scary sted. Elias opdagede næsten ikke hvor uhyggeligt det var, så begejstret var han. Der var dog visse syn, jeg sparede ham for, ved diskret at stille mig op foran en flaske med et dødt dyr i og den slags. Men se nu lige her…

Det begynder ganske fredeligt med en spadseretur i den idylliske “skov”.

Og denne yndige dame er et udtryk for humor, og da også ganske sjov. Og pisseuhyggelig. Hun sidder i indgangen og byder én velkommen.

Her er dem, vi valgte at kalde "gamle døde krokodiller", med Elias tilføjelse: SKARPE tænder.

Men så møder man ham her voksfiguren. En TOPuhyggelig mand med en kæmpe kniv, en dårlig hårdag og en intens interesse for fisk. Der var MANGE afden slags voksfigurer. De var næsten de værste.

Her er vores ven. Mammutten. Eller som Elias sagde: Det er en stor død elefant med rigtigt meget hår. Den har kun ét øje, for når man dør falder de ud. Citat slut. Og den havde altså to øjne.

Og her meget pædogogisk og sådan set også ret uhyggeligt. Børne-knogler. Scary.

Indersiden af hvaler og andre store dyr. Og andre skræmte forældre med rolige, kloge og interesserede børn.

Naturbarnet Elias beundrer en udstoppet kæmpeskildpadde.

Museet var lige i skabet for Elias, og stof til flere ugers mareridt for mig. Fiskehandleren og hans voks-venner er jeg endnu ikke kommet mig over. Men godt sted for forældre med nysgerrige børn. Og så er det indendørs. Bonus.

6 Kommentarer »

  1. Ha,ha,ha,ååh tak for et morgengrin,som du dog kan fortælle det,jeg kan lige se det for mig:-)
    Men du har da ret,der burde egentlig være en advarsel på indgangsdøren!Men ville ønske vi havde sådanne steder i Aalborg.God dag:-)

    Kommentar by Pernille Jakobsen — 26. oktober 2010 @ 07:51
  2. Ja Zoologisk Museum er et fantastisk sted … for BØRN. Jeg synes også der var mange mærkelige / uhyggelige ting. Men de der voks-fiskehandlere er vist nye, for dem så jeg (heldigvis) ikke. Men vores lille Christian elskede stedet og vi har endda et morbidt billede, hvor han sidder ved siden af barskelettet …
    Kram Anja

    Kommentar by Anja — 26. oktober 2010 @ 08:20
  3. Ha. Jeg husker første gang jeg havde David med derind, dengang han var en lille nuttedreng for ca en million år siden.
    Han blev panisk angst fordi de største udstoppede løver verden endnu har set bød os velkomne lige inden for døren. Vi var hurtigt hjemme igen den dag.

    Kommentar by Trine — 26. oktober 2010 @ 09:21
  4. Av bliver helt bange selv. Det er dælme scary stuff. Sådan så zoologisk museum altså ikke ud, da jeg var barn. Der var der et hvalskelet og en udstoppet abe og det var vist aådan cirka det.

    Gad vide hvad min 2-årige ville sige til det? Jeg er fristet…

    Kommentar by Katja fra Pudderdåserne.dk — 26. oktober 2010 @ 10:16
  5. Han er da cute! Ja, altså naturbarnet! Lyder som en skøn tur med udfordringer for både mor og barn :-)

    Kommentar by hoxie.dk — 26. oktober 2010 @ 10:48
  6. Herligt museum! Jeg tror på, at vi får nogle meget kloge og knapt så skræmte børn hvis vi viser dem hvordan verden også er med både døde dyr i glas og andre knap så flatterende ting!

    Kommentar by Maria — 26. oktober 2010 @ 12:29

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega