Hykleri?
I går hørte jeg en fantastisk debat i P1 om hykleri. Om hvorfor vi peger fingre af andre og råber hyklere efter dem. Morten Albæk forklarede at hykleri er når det vi siger og det vi gør ikke passer sammen, og der blev også sagt, at når vi kalder andre for hyklere er det tit nært beslægtet med jantelov og misundelse. Vi under ikke andre, andre muligheder end dem vi selv har til rådighed, og vi bliver stiktossede når nogle på den ene side hævder at være ligesom os og på den anden side fx a la Mette Frederiksen sender deres unger i privatskoler… Jeg synes det var sådan en interessant debat, og ja, jeg hykler vist også ind i mellem. Fx når jeg siger der ikke er chokoladekiks inden maden til Elias, mens jeg selv har perfekt samvittighed over lige at have kørt to ned fordi man jo så nemt går sukkerkold inden aftensmaden… Måske orker du lige at tage en lillebitte snak om dette? Hvad mener du om hykleri?
Hvis jeg tænker tilbage på mange af de ting, jeg selv har gjort og sagt gennem årene og nu selv foretager mig, så er jeg hykler – i den grad! Jeg er også hykler i min hverdag – der er ting, som jeg mener, min mand gør helt forkert omkring børnene (forsøger at holde mund) og hvis jeg tænker nærmere over det, er jeg ikke en pind bedre selv.
Jeg har det lidt svært ved den snak om hykleri. For hvem er dommer i den? Der findes vel aldrig en formel, andet en stor kærlighed og respekt for, at andre mennesker agerer efter bedste evne. Eks. kan Morten Albæk jo også selv være hykler i sine dybe meninger og kommentarer til menneskers opførsel – han peger jo også fingre…
Tænker, at netop misundelse og jantelov er noget af det værste, vi har i vores land, og at der er stor kulturel forskel på, hvordan man tænker og under andre mennesker det gode liv. Jeg har rigtig svært ved, at andre kan have meninger om stort og småt i mit liv og finder dagligt ud af, at hvis man eks. har skrevet en klumme, så er der to reaktioner: dem, der går i møde og forholder sig til ordet og ikke nødvendigvis er enig, men tager debatten eller smiler og opfører sig som altid, og så dem, der siger, at jeg ikke skal tro, jeg er noget. Til dem, har jeg nogle gange lyst til at råbe, at de selv skal TRO DE ER NOGET. For det handler vel i bund og grund om selvværd. hvis de ikke selv føler sig værdige til et få et smil eller en god tanke, så skal andre heller ikke have den.
Men køkkenbordsmafiaen er de værste. Dem, der har travlt med andre.
De er ikke gift for mig længere, men de har virkelig været det. Der, hvor de rammer mig nu, er, når de har meninger, der kan gå ud over mine børn. Det er så trist, at jeg slår helt knude på mig selv, når jeg skal være sammen med mennesker, som jeg er utrygge ved, fordi de åbenlyst har en mening om alt og alle.
Men hyklere – det ved jeg ikke, om de er.
Jeg kommer til at tænke på reality og især Amalie. Er det et fænomen, der hylder hykleriet? Mange ser, men mange ud af de mange benægter at de drages af kvaliteten i det, men i højrere grad af den udstillen af sig selv, der er karakteristisk ved netop denne form for underholdning. Det er måske hykleri? Hykleri er også at være idealist og købe politisk korrekte varer, men ‘den der kage til klassen – den kan da godt bages af uøkologiske produkter, for det er så dyrt og børnene er alligevel ligeglade’. At være imod multinationale selskaber, der sidder på monopoler. Men alligevel have et kærlighedsforhold til sin Iphone, IMac og ITunes….
Jeg synes det mest interessante hykleri, er hverdagens hykleri, du skriver så fint og flot om det i din bog. Jeg er netop igang med at læse den og den rammer mig. Tak for det.
Hverdagens hykleri er så tærende, for den fratager os retten til at vælge og retten til at sige fra, for at stå ved det vi vil og har lyst til.
Hvad var det for et program du hørte, tænker om det kan podcastes, vil gerne høre det?
Trine
… jeg sidder bare her og føler mig som en meget bedre socialdemokrat end Mette Frederiksen. For mine børn går nemlig i almindelig folkeskole. Altså godt nok på Frederiksberg, som jo ikke på den måde er “the hood”. Og så i øvrigt også fordi jeg glemte at skrive dem op på de der privatskoler da jeg fik veer, ellers er det jo umuligt at få dem ind på én …
jeg har det sådan med Mette Frederiksens skole-sag og nu håber jeg ikke at nogen tager det ilde op… men nogle børn har nogle særlige behov og som forældre er det vores pligt mere end noget andet at kæmpe for at der bliver taget hensyn til deres særlige behov. Og det handler ikke om at nogen børn er mere fine på den end andre almindelige børn, men det er at give dem de bedste betingelser for at de kan få en god hverdag og en god læring. Der er så mange børn derude der ikke lige passer ind i den almindelig folkeskole. Jeg synes hun først og fremmest skal have lov til at være MOR.
men hvis vi skal dvæle lidt ved det hykleriske på Christiansborg, så er der jo noget med deres barselsorlov… 12 måneder med fuld løn uanset køn….. Det er sjovt at politikers barselsplanlægning skal være så meget mere fleksibel end os andres. Men jeg skal nok lade være at pege fingre… Jeg undrer mig bare.. og så må man vel blive politisk aktiv hvis man vil gøre noget… sådan er det nok med så meget…
God søndag!
Den med ingen chokoladekiks til ungerne og 2 til mig rammer i fjæset mit. Er det ikke her, man med fordel kan bruge: “Gør som jeg siger, ikke som jeg gør”!?
Det er sjovt nok nemmere at se splinten i andres øjne, end det er at se bjælken i ens eget øje, men det er på samme måde som med moral, hvornår lærer politikerne at lade være med at snakke om moral, herregud de er jo mennesker som os andre, og vi har også en holdning til nogle ting, indtil vi bliver overbevist om noget andet, det kan vel også med lidt god vilje placeres under kategorien udvikling.
Der, hvor hykleriet bliver en torn i mit øje, er, når mennesker (som fx visse unavngivne politikere) ikke kan stå ved sig selv og deres handlinger. Man har lov til at være lige præcis, hvad man har lyst til i denne verden. Og det skal man så naturligvis stå ved! Jeg har den største respekt for nuancerede mennesker, der står ved den, de er. Holdninger, handlinger, hemmeligheder, håbløsheder. Vi rummer alle sammen det hele. Hykleriske bliver vi også, når vi ikke kan indrømme overfor os selv eller andre, hvilke nuancer vores eget liv byder på.
Tak for anledningen til at reflektere over hykleriet!
Mange hilsner fra
Hanne