Søndag morgen. Stadigvæk søndag morgen.

Det er søndag og det er morgenen efter en af den slags nætter, hvor man har været det særlige forældrested lige der mellem søvn og vågen i alt for mange timer. Elias har haft mareridt. Blandt andet har nogen taget leverpostegen, og det ved enhver: det holder jo ikke. Så var der noget med sutterne, og noget med at Peter Pedal (Peter Dal) ikkekom hjem, så vi skulle ud og finde ham. Snak, snak, snak og meget lidt søvn. Jeg har ondt bag øjnene og i panden i dag, men det skal da ikke afholde mig fra at ønske jer derude en meget glædelig søndag. (Og lad mig lige konstatere at jeg har været i gang i tre timer nu og det stadig ikke er formiddag, men blot morgen).

3 Comments
Previous Post
Next Post