HURRA for Bertram. Lækre Bertram. 3 år.

Elias og jeg skal til fødselsdag i dag. Hos søde dejlige Bertram som blev tre i går. Han er et lille hoved højere end Elias og tegner til at blive en ordentlig kleppert; han er genetisk belastet så han håndterer allerede en håndbold som en professionel og så er han meget, meget, meget glad for udstyr. Nærmere betegnet: Udklædning. Jeg har set ham spurte rundt i stuen, klædt ud som brandmand med slange og hele dynen. Han er kreativ og god til at finde på, og har et temperament, der nok skal komme til at gavne ham: Sød og blid og meget bestemt. Han er Elias dejlige ven og sammen har de to allerede noget helt særligt, som jeg virkeligt ønsker mig de holder fast i. Godt fast i. For jeg er meget begejstret for hans forældre, og ja, det spiller edderbankeme også ind!

Men i eftermiddag når jeg hente Elias og vi cykler mod Betram, ved jeg at Elias vil bekymre sig. Elias er nemlig lidt bekymret for det med fødselsdage. For som han siger: Moar, hvor er MIN fødselsdag henne?

4 Comments
Previous Post
Next Post