Om angst & bæven og store hatte

Jeg har brugt lidt for lang tid på at være bange.

Kender du det?

(Bange for at der skulle ske noget med én af alle dem jeg elsker, bange for at gå glip af tid – bange for at bruge for meget tid, der ikke skal bruges, bange for ikke at gøre det hele godt nok, bange for at en jeg elsker skulle køre et sted hen i en bil, hvor andre ikke kører pænt og ædrueligt. Bange for at være ved siden af, at være for tyk, at være for meget, for lidt – for kert. Jeg har været bange for at miste, bange for at vinde, bange for at give slip og bange for at holde fast. Bange for at være mig selv, og rimeligt angst for at komme til at mime et andet menneske.)

Og hvad gør man så med den angst og bæven? Man råber fuck it og springer ud i det. Så derfor har jeg besluttet mig for at det her må være målet. Senest når jeg er 80 vil jeg være excentriker og give den fuld gas med hat, velourkåbe og enorme smykker. Senest. Kan ikke love at det ikke bliver før.

Hun er 77. (!)

Og hende her; hun er 80. Jeg siger det bare. Skal vi ikke være lidt mindre bange og kræve lidt mere glamour?

Fotos er hentet fra denne vidunderlige blog, og hvis de skal fjernes, siger I bare til. (If you want me to remove the images, please let me know: julia@julialahme.com)

11 Comments
Previous Post
Next Post