De usynlige

Denne klumme var i JP i går. Måske har du lyst til at læse den. Den handler om kvinder over 40.

KH

Julia

Forestil dig, at en hel gruppe af mennesker forsvinder ud af samfundets søgelys fordi de fylder fyrre. At en hel gruppe af mennesker ikke længere oplever at samfundet tager deres behov alvorligt, at en kæmpestor gruppe af potentielle forbrugere oplever at ingen producenter interesserer sig for dem. At denne gruppe vælgere ikke helt oplever at der findes nogen partier, der for alvor kæmper deres sag? At de oplever at de først bliver interessante når de skal pensioneres, eller trues til at droppe efterlønnen? At alle de sjove år efter ungerne er blevet store nok til at binde deres egne snørebånd, slet ikke tæller, hverken på Christiansborg eller i det store kommercielle medie- og forbrugsbillede? Hvem vil ikke gerne have denne gruppe i tale?
Tilsyneladende er der ingen der vil.
Dumt. Ja. Virkeligt? Ja, desværre.
For et par år siden fortalte en 45-årig succesfuld, smuk og tænksom kvinde mig, at der var sket noget i hendes liv. Hun var blevet usynlig. Egentligt ikke så meget når hun gik ned ad gaden; der var stadig en brolægger eller to, der kunne finde på at pifte efter hende, men mere i resten af verden. Men hun var blevet usynlig for samfundet: Hun kunne aldrig tænde for TV og finde nogen, der lignende hende. TV var blevet overtaget af unge kvinder mellem 18 og 25, og når hun så en kvinde på sin egen alder, var det mest i rollen som offer for en slem og brutal kriminel handling, eller i rollen som forladt og glemt første kone. Usynligheden oplevede hun som meget stærk, også i forhold til den politiske dagsorden: Enten er man børnefamilie og udsat eller gammel og udsat. For hende, der stod der midt i livet, var der ingen særlige hensyn, eller særlig agenda. Hun var usynlig. Hun var ubetydelig i de lange skemaer af samfundshensyn, og kunne nu bruge sin tid på at gå og vente på at hun en dag igen blev værd at tage hensyn til, eller at have på den politiske dagsorden. Så længe hun var der midt i mellem var hun betydningsløs. Medierne havde også glemt hende. Det hedengangne magasin Opus havde måske overvejet hende som målgruppe, men i kvindemedierne var der heller ikke plads til ret mange over fyrre. Da hun fortalte mig disse ting, og da hun forklarede mig følelsen af at være usynlig, havde jeg aldrig tænkt over det før. Men siden, er jeg blevet opmærksom på det. Kvinder mellem 40 og 60 findes ikke. De er væk, de er ude, de er for gamle, de er helt usynlige. Mænd i samme aldersgruppe kan stadig trække en forside på Euroman, men kvinder i den aldersgruppe er ikke at finde længere. De er usynlige.
Samtidig er det netop her, i den aldersgruppe, kvinderne har styr på tingene. Ude af småbørnsræset, i gang med en karriere, formodentligt har de endda færre udgifter til flyverdragter, daginstitutionspladser og legetøj, men penge at bruge på sig selv.  Det er jeg naturligvis langt fra den første der har set, hele fænomenet er beskrevet og endda navngivet af den amerikanske marketingsguru Marti Barletta. Hun har kaldt denne gruppe af kvinder for PrimeTime Women, og undrer sig højlydt over at marketingsfolk verden over ikke målrettet går efter at forføre netop denne gruppe kvinder. Det er nemlig dem, der sidder på pengene. Næsten alle pengene. Efter sigende er det kvinderne, der i de danske hjem foretager 80% af alle købsbeslutninger; så i realiteten har manden kun græsslåmaskinen tilbage, hvis man skal tro Barletta. Her i Danmark har Pernille Aalund kastet sig ud i et forsvar for De Usynlige Kvinder, og i at ruske alle os andre ud af den tro, at kvinderne ikke findes. På Facebook er der nu en bevægelse i gang som på ganske få uger har fået næsten 2500 sympatisører: Nemlig at kvinder vil høres. At kvinder ikke vil glemmes af hverken medier eller samfundet når de fylder fyrre. Meget sympatisk og helt forfærdeligt uhyggeligt: Tænk at vi lever i et land med aldersfascisme, og at man falder udenfor interessefeltet på en bestemt fødselsdag? Tilbage til PrimeTime Kvinder (som den danske bevægelse på Facebook hedder), og se, hvor sejt det i virkeligheden er: Kvinder med penge, fritid, holdninger og høje hæle er klar til at blive hørt og set. Mon ikke det kan få nogen til at høre efter?

8 Comments
Previous Post
Next Post