Julia Lahme 25 sep 2010
Da jeg kom hjem i går, skete der tre store ting:
1. Elias læste det postkort jeg havde sendt ham højt for mig. Med andre ord: Han havde lært det udenad. Og ja ja, det var ikke en roman jeg havde sendt ham.
2. Han remsede op hvem han synes skulle komme til hans fødselsdag. I januar.
3. Han sang for første gang nogensinde med på godnatsangen.
Det er lidt som om man bare skal kigge væk og så er der sket noget nyt. Som om verden opdages og bøjes lille skridt for lille skridt, og som om nye sammenhænge lige nu går op for ham uden stop. Det er edderbankeme store sager. Og det samme var det at komme hjem.
Julia Lahme 24 sep 2010
Jeg sidder i toget på vej hjem fra to timers stop i Odense, og glææææder mig til at se Johan og Elias! Jeg har ikke nået noget af alt det, jeg havde troet, jeg lige kunne presse ind her på turen. Jeg havde forestillet mig at jeg skulle læse en bog, fire dameblade fra cover til cover, skrive, arbejde (foran!), lægge ansigtsmasker (bemærk flertal) etc etc. I går sov jeg det meste af dagen.
En af de ting, jeg havde regnet med at gøre var: At få en god idé. Til et eller andet. Ikke nærmere specificeret; bare en enkelt haps af en god ide. For Kathrine har nemlig foræret mig den her:
Og se siderne. Helt fine og blanke.
De kalder på at blive fyldt, og på den store gode ide.
Julia Lahme 24 sep 2010
Sådan ser Storebælt ud nu. Eller… For fem minutter siden.
Julia Lahme 24 sep 2010
Jeg undskylder på forhånd – dette indlæg bliver lidt (…) langt…
I går var så sidste launchparty. Det blev holdt i Kvindemusset, som jo simpelthen er det mest fantastiske sted. Der var fuldt hus, og jeg er simpelthen så taknemmelig for at der overhovedet er nogen, der orker at forlade huset efter en lang arbejdsdag, når man i stedet for kan blive i sofaen – måske endda med en lækker unge i sin favn. TAK! I går var der også en stribe bloggere, som for første gang fik sat ansigt på hinanden. Sejt. Da vi gik fra Kvindemuseet fik vi kram og tallerkner med kage med, og med kagen i hånden klaprede afsted på brostenene lidt tummelumsk, lidt hjemvesramt og helt utroligt taknemmelig.
Jeg bor på et hotel, denne gang, der skilter med at toilettet ligger i vinkælderen, men ikke så tydeligt skilter med at værelset er som at komme ind i en Old Spice-sky, og at pletterne på gulvtæppet er så uhyggelige at selv jeg bliver sippet. Men jeg har sovet godt (og uforstyrret…) og tager snart toget til Odense. Her skal jeg være et par timer, og så skal jeg – juuhuuuueeeee – hjem til Johan og Elias.
Julia Lahme 23 sep 2010
Hmmm…. Jylland er grønt og pænt. (Og jeg har hjemve. Sådan for alvor. Jeg savner Elias og jeg savner Johan. Må drikke noget vin og spise nogle kager i aften, så går det noget MEGET bedre.) Og solen skinner i Århus, selvom nogle af træerne allerede er ved at smide bladene. Det er næsten forår, eller et meget venligt efterår. Men av. Fik jeg sagt, jeg havde hjemve?
« Forrige side —
Næste side »
