Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Glædelig onsdag morgen. Jeg har lidt rod i kommentarfelterne her på bloggen, fordi systemet har glemt at sende mig mails, når der kommer en ny. Så hvis der er noget jeg har overset eller ikke fået svaret ordentligt på, må du lige bære over med mig. Jeg hitter ud af det ligeom lidt…
Altså, de der japanere har fat i den lange ende. Se hvor fint og yndigt dette kantebånd er. Og så fint pakket ind.
Forsiden
Bagsiden
Nu mangler jeg bare tid til at sy.
Det er ved at blive efterår, og jeg er ved at blive vemodig på den efterrmåde, der kalder på stearinglys i vinduerne, og hvor jeg faktisk er helt taknemmelig for de facebook-rygter jeg har hørt om, at der er visse Irma-butikker der allerede har æbleskiver.
Eneste problem med de frosne æbleskiver er at vi ikke har en ovn.
Eller jo.
Det har vi.
Den kan vi bare ikke bruge. Vi er nemlig ved at få lavet strøm for virkeligt (uhyggeligt) mange og-tusinde-kroner strøm i lejligheden. Sikringerne begyndte nemlig at springe og hfirelæet begyndte at slå fra og det hele blev noget frygteligt farligt noget, så nu skal der simpelthen trækkes ny strøm i det gamle skrummel af en lejlighed.Og nårh ja. Komfuret skal da også skiftes. Og måske også et par andre “småting”.
Så ja:
Jeg ER voksen nu, og siger goddag efterår, kom indenfor elektriker og farvel fire uger i Thailand på en varm strand eller noget andet, vi er nogle der har længtes mere mod end nye ledninger.
Klokken er 0015.
Elias: Mooooouuuuuaaaaaaar, mooooouuuuuaaaaaaar! Kååååååååm nuuuuuuuuu.
Jeg går ind til ham; halv i søvne.
Elias: Mor, er det ikke bare en god idé?
Mig: Hvad, Elias?
Elias: Jeg sover hos dig?
Mig (halvt i søvne): Ok
Og så snakkede han ellers begge mine ører af indtil klokken var fem. Elias underholdt med stort og små fra vuggestuen, med sange, med klappelege og med konstateringer såsom: “Når det er morgen skinner solen på mit hus” og “Tigeren siger BØØØØØØØH” og “Moar, du er nok snart færdig med at sove.” Det var en helt spritny form for nattetyrani: SNAK. Fire timers SNAK.
Min søster er kommet hjem fra Japan. Hun har været der i mere end tre uger, som en velfortjent ferie efter afleveringen af sit speciale. Og som den heldige kartoffel jeg er, har hun taget de mest vidunderlige gaver med hjem. Jeg tror at ALT må være pænt i Japan. Simpelthen alt. Selv viskestykkerne, hun har taget med, er så pæne, at man har lyst til at flette en hat af dem eller noget. Blandt de fantastiske gaver er der en lille bog om Liberty. Bogen er på japansk, men siderne er så smukke og pæne at jeg bliver nødt til at dele ganske mange af dem med jer. Here we go:
Forsiden
