Tour De Juhu-Land #2: Autchh
Hmmm…. Jylland er grønt og pænt. (Og jeg har hjemve. Sådan for alvor. Jeg savner Elias og jeg savner Johan. Må drikke noget vin og spise nogle kager i aften, så går det noget MEGET bedre.) Og solen skinner i Århus, selvom nogle af træerne allerede er ved at smide bladene. Det er næsten forår, eller et meget venligt efterår. Men av. Fik jeg sagt, jeg havde hjemve?
Hjemve er på en gang den ondeste og den smukkeste smerte, der findes…
Øv – kender den følelse alt for godt. Jeg elsker at opleve og lære nye ting, men samtidig savner jeg min familie, så snart jeg er hjemmefra. Det er mit evige dilemma! Nogle gange leger min familie og jeg, at vi kan tage hinanden med i lommen – det kunne da være fantastisk:-)
Den anden aften savnede jeg Hjalte så meget, efter jeg havde lagt ham i seng, at jeg lagde ham ind i til os og selv gik i seng. Så kunne jeg høre ham trække vejret… og dufte ham.
Så jeg kender det alt for godt.
Og når jeg nu læser det jeg har skrevet, så virker det da fuldstændigt absurd… men alligevel så rigtigt.
Et trick: Kik op – det er den samme himmel din mand og søn kikker på. Så er man alligvel tæt.
KH C