Blogging holder #2 – Vi er i TV, de damer!

Ok – dette indlæg er langt… Og pointen om bloggere i TV kommer først hen mod slutningen; så bær lige over med mig.

I dag blev jeg interviewet i Lorry. De sender ikke mere direkte, så det der blev optaget i morges, kan ses på nettet, og ellers tirsdag den 14. i deres lounge-udsendelse om formiddagen (altså i morgen). Jeg har prøvet det et par gange nu, det der tv, men lige inden kameraet stiller skarpt, bliver jeg stadig så nervøs, at jeg nærmest ikke kan holde til det. Det er noget andet end de fødte stjerner; den skønne Louise Mieritz var på allerførst sammen med kollegaer fra Nørrebros Teater, for at tale om stykket Evig Ung, der har premiere på lørdag. Inden man selv kommer ind i studiet, kan man lige holde øje med de andre gæster på skærmen, og her er Louise Mieritz. (Og efter dem, blev Kim Greisen interviewet. Han skal såmen bare lige gennemføre en tidobbelt ironman. Det er 844 km løb…)

Og her er jeg. Lige inden. Rædsel i blikket. Yep.

Nu gør jeg så lige om lidt det stærkt grænseoverskridende at poste linket til klippet her på bloggen. Og her kommer pointen: Hen imod slutningen af klippet skal du lægge mærke til, hvordan to af de løgne, der er blevet lagt op her på bloggen bliver refereret. Den skønne værtinde, Stine, er helt vild med at alle I derude deler jeres løgne her på bloggen. Sejt. KLIK HER! (og se venligst bort fra, hvor enorm jeg ser ud i den sofa. Det er Stine der er lillebitte).

14 Comments
Previous Post
Next Post