Sandheden Om Løgnen #7
Eftersom min bog udkommer i næste uge – fredag den 17. september, deler vi løgne her på bloggen. Èn om dagen frem til bogen udkommer. Du kan sende din til mig på julia@julialahme.com, hvis du vil dele den med verden og samtidig deltage i en lodtrækning om et signeret eksemplar af Sandheder fra en Løgner – Krakelerede glansbilleder fra et voksenliv. Og nej, jeg er da på ingen måde overhovedet nervøs for at den bog kommer ud. Nej da, slet ikke (LØGN).
I dag deler endnu en Anonym blog-læser sin løgn. Eller nærmere betegnet: Sine kategorier af løgne. Måske du genkender det?
Kære Julia
I mit liv er der to store kategorier af løgne. De ægte udtalte og alle undladelsesløgnene.
De ægte løgne er typisk på formen; “Det er ok med mig at du - ikke laver mad halvdelen af dagene, aldrig vasker tøj, ikke rydder op og gør rent, men brokker dig vældig meget over hvor rodet og beskidt vi har det osv. Jeg går jo herhjemme på barsel og kan nå at ordne ting i dagens løb. Og det er jo også vigtigt at du har tid og kræfter til børnene når du er hjemme”.
Det siger jeg, og nogengange mener jeg det også, men en stor del af tiden er det lodret løgn. Jeg ved ikke helt hvorfor jeg siger det, men jeg prøver vist at gøre mig sejere og mere rummelig end jeg er. Af gammel vane og fordi jeg elsker billedet af mig selv som mor og hustru med fod på det hele.
Undladelsesløgnene er meget værre. Det er alt det jeg ikke siger og som er så dybt begravet at jeg måske knapt er bevidst om det. Det er undladelsesløgn når jeg ikke får sagt: “Det er pisse-irriterende at du - ikke fortæller hvornår du kan forventes hjem, tager for givet at jeg henter barn med mindre jeg udtrykkeligt har bedt dig om at gøre det, mumler og forventer jeg kan gætte hvad du tænker, osv. Min tavshed bliver til en løgn fordi jeg faktisk har lovet mig selv at værne om det her parforhold og mener at for at gøre det må de rådne ting også på bordet. Alligevel er glansbilledet åbentbart for dyrebart for mig til at jeg kan diske op med den hele fulde sandhed.
Jeg kan også finde på at pynte lidt på oplevelser så de fremstår større og sejere, og endelig fortæller jeg år efter år min tandlæge at jeg bruger tandtråd dagligt. Det gør jeg overhovedet ikke. Snarere en gang om ugen!
Jeg synes bare du lyder så sød og sympatisk! Og det mener jeg!
Og så grinte jeg af det der med tandtråden. Det er altså også så anstrengende at se de der tandlægers hellige og forargede udtryk, når man fortæller, at man bare ikke gider bruge tandtråd.
Får lige en tanke: Måske er det også en lille løgn, når du fortæller dig selv, at dit parforhold har bedst af, at du lyver (altså lyver, som i det du beskriver), for måske kan din kæreste og jeres forhold sagtens holde til, at du brokker dig lidt mere og kræver lidt mere? Måske…? (PS: Jeg kender det godt lidt….det med at ville kunne tåle, rumme mere. Jeg falder bare tit igennem og får så brokket mig alligevel. Og nogle gange kan kæresten holde til det, andre gange ikke
…)
kh
Hej Fru Gosch
Tak for de pæne ord. Det var nemlig mig som skrev den mail til Julia.
Faktisk tror jeg ikke at mit parforhold har bedst af at jeg lyver. Tværtimod ville jeg ønske at jeg var bedre til at få tingene sagt som de er, og når de er, i stedet for at gå og være irriteret inde i mig selv.
Da jeg havde sendt mailen afsted ærgrede jeg mig lidt over at jeg ikke havde fået tilføjet et “… for jeg elsker ham jo højt” et eller andet sted. Det er underforstået for dem som kender mig, men hvad hjælper det her hvor jeg endda er anonym. Det hører imidlertid med til historien at løgn og fortielser altså også lever i bedste velgående i et i øvrigt godt, varmt og velfungerende parforhold.
Laura
Kære Laura
For som sagt så skinner din sympatiske personlighed så meget igennem i dit indlæg….!
Jeg fik heller ikke skrevet det, men jeg gik bare ud fra, at du netop er i et godt og varmt forhold!
Og ja, du har ret, løgn og fortielser lever også i de gode parforhold. Og nok i alle forhold, både dem man har med sine børn, venner, kolleger osv….
Måske mange af vores løgne mest handler om os selv frem for vores partner/børn/venner/kollger/familie osv??!
Det er jo et samspil selvfølgelig…..
Søde Laura,
tænkte som det første “det forhold går galt, hvis hun ikke begynder at få sagt fra”…og som det næste “…på en respektfuld og ikke-martyragtig måde”….
Det kan læres…du skal bare øve dig lidt…
I øvrigt kan de sk… tandlæger se, hvor ofte man bruger tandtråd…