Og hvad så med ham Elias og søvnen?
Der er efterhånden mange læsere af denne blog, der har mailet mig og spurgt mig, hvordan ham Elias har det, og hvorfor jeg er holdt op med at skrive om ham… Hmmm…. Jeg er egentligt ikke holdt op med at skrive om ham, men jeg synes tit det er svært at offentliggøre indlæggene. Han er jo et helt lille menneske, som selv kan kunne lade andre tage stilling til ham uden at jeg har været der først? Men en enkelt update ind i mellem skader jo på ingen måde, og det vigtigste er:
Han er stadig prototypen på det perfekte barn.
Han er vidunderlig, har store brune, næsten sorte, øjne, lyse krøller og en lækker lille næse. Fire fregner under det ene øje, snakker som et vandfald, og opfinder den ene historie efter den anden. Vi leger, og Elias finder på, hvad vi skal lege, og han er virkeligt så skøn at man næsten ikke forstår det. Han har det godt, trives og er måske mere til den følsomme side. Derudover, ja, så sover han ikke. Uden at overdrive kan jeg sige at han i seks uger nu, ikke har sovet i mere end tre timer ad gangen. Jeg er flosset, følsom og småhysterisk ind i mellem, og andre gange kan jeg nærmest ikke mærke at jeg konstant kører på underskud. Jeg deltog i et forsøg (for et magasin), hvor jeg i 14 dage skulle sove 8 timer hver nat. Det gjorde jeg (næsten), og jeg blev et andet menneske. Inklusive vægttab. Det slider, og det river og det er faktisk ikke så let, men vi (Johan og jeg) er faktisk overmenneskeligt dygtige til at tackle det – de fleste dage (der er også nogle af den anden slags). Men det bliver nok ikke anderledes foreløbigt. Bortset fra det: Elias er vidunderlig, og når han om natten siger:
Mor, jeg elsker dig fordi du er så blød. Og det gør min bamse også.
Så er det lige en lille my lettere at stå bøjet over sengen klokken kvart i kvalme med tørre slimhinder og våde øjne.
Han lyder helt fantastisk dejlig! Og I lyder som de mest nærværende og vidunderlige forældre! Sikke heldig lille – store – Elias er.
Jeg kender det med søvnen, men ja… når nu de små ligefrem giver én kærlighedserklæringer midt om natten, så går det sku nok alligevel.
Så hey… vi kan sove når vi bliver gamle, ik’?
Smil fra Mia
“Så hey… vi kan sove når vi bliver gamle, ik’?” ¨På en god blog jeg læser med på¨ er der et tema på for tiden der hedder løgn, må ske denne ku komme med i en top ti.
PAS på jer selv, det er godt nok med de der frisk-fyrsagtige bemærkninger MEN søvn er vigtigt – ellers når vi ikke at blive gamle! Det er alvor det her.
Så sørg for at tage en dag/nat ud af kalenderen ind imellem og indhent noget af det forsømte, det er kærlig ment, men også en opsang fordi jeg som så mange andre med småbørn har oplevet den holdning både hos mig selv og andre, “ja, ja det går jo nok, jeg drikker lige lidt ekstra kaffe/ cola” så klarer jeg dagen idag også” DET HOLDER IKKE I LÆNGEDEN, afbrydelse af søvn er et
(ander)kendt torturmiddel så selvom man tror det er en vanesag kan det komme tilbage i meget grim og meget alvorlig form!
I øvrigt er han jo SKØN ham Elias, havde også helt savnet ham, især fordi dine fortællinger om ham, gør at jeg selv kommer i tanke om de sjove, søde, skønne ting MINE skønne siger, og gør. Din Elias er blevet en katalysator for mig til at skønne mere på mine egne oplevelser med de skønne børn.
Tak for det
Kære Julia
Jeg kender alt til “moar, mooar” om natten! Da vores ældste datter var ti måneder, troede jeg, at jeg skulle falde død om af træthed. Thea vågnede hver halve time. Lige indtil en venlig sjæl gjorde os opmærksomme på, at få hende tjekket for fødevareintolerance. Så fik vi søvnen igen!
Bare en tanke!
KH Charlotte
Begge mine piger har fødevareintolerance, og
TIL: mor-til-to
Det var nu bestemt IKKE en frisk-fyrs-bemærkning!! Jeg står pt. midt i et liv med en søn, der er meget syg, og har været det i over et år. Året før det sov jeg ikke om natten fordi jeg ammede ham, så jeg kender ALT til ikke at sove. OG endnu mere til at det er vigtigt at sove! Men man er sku nødt til at grine lidt af det – ellers kan man jo slet ikke komme igennem det!!
Julia har nærmest kun fået medfølende ord fra mig om Elias’ soveproblemer, så der skal også være plads til en lille smule spas!
“stå bøjet over sengen klokken kvart i kvalme med tørre slimhinder og våde øjne” – Avavav… det gør så ondt det der. Heldigvis for at de små krudtugler giver så enestående en kærlighed igen. Du fortæller, at Elias er til den følsomme side, så jeg tænker, at du kender til begrebet, High Need. Jeg ved personligt ikke helt, hvad jeg skal synes om den definition (eller definitioner på mennesker i det hele taget), men alligevel bliver jeg ved med at støde på den. Tja. Vi oplevede godt nok også, at dræn gjorde underværker på søvnen (pga. væske i ørene, som KUN ørelægen kunne observere), men stadig er søvn noget, vi ikke sådan lige kan tage forgivet. Der er ingen tvivl om, at man som forældre skal passe godt på hinanden og sørge for at få sovet ud på skift. At få sovet ud; få lov at blive liggende i sengen, selvom lille barn er vågen og sagtens kan høres et andet sted i hjemmet varetaget af anden forældre.
Kære Julia
Tak for en lille update….jeg har også savnet noget mere “Elias-mor-snak”-noget her….men det er selvfølgelig dit suværene valg, hvor meget du deler/debatterer den slags!
Ellers er jeg iøvrigt enig med både Mia ovenover OG mor-til-to: I har ret begge to: Mia, man MÅ bare også grine og lave spas med alvorlige emner, det er rigtigt vigtigt og nødvendigt. Og tilladt synes jeg. Men jeg blev egentlig også glad for at læse dit kærlige indspark mor-til-to. Det er godt nok at blive reminded om at tage sig selv og sine problemer alvorligt. Også. Eller man tager det jo også alvorligt, selvom man joker lidt med det. Men jeg synes indlægget fra mor-til-to kan bruges som en husker på, at man godt må være “ikke-helte-agtig” og passe på sig selv.
Glemte helt at sige: Ja, for den da, han lyder sgu så underskøn og lækker, ham Elias din!
Åhhhh Julia, jeg er vild med din pen. På en mystisk måde får du mig altid til at knuselske mine to bandit-børn endnu mere, fordi du ser og minder os om alle de små livsvigtige detaljer. Min Emma har dog ikke sagt, at jeg er blød, bare at hun vil ha’ lige så langt hår og lige så lange bryster som mig, når hun bliver stor.
Der fik jeg så lige dagens grin! Lange bryster….”Øh…tak skal du ha´ da lille skat, det var “sødt” sagt
” Men det var det jo!!!
Hilsen en, der altid får at vide, at hun er åh så blød (hvilket man jo er, når man er sådan lidt små-buttet…!)