The Bar is open – eller i hvert fald er tilmeldingen

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg elsker at skrive. Jeg gør det så ofte jeg kan, og selv når jeg ikke bruger bogstaver, tumler ordene rundt inde bag ved. Jeg er også vild med at undervise (underdrivelse), og fordi en meget skøn pige (og blogger) opfrodrede mig til det for snart et halvt år siden, har jeg udviklet en Workshop, som handler om tekstforfatteri. Sådan bliver du en kreativ tekstforfatter er fyldt med konkrete værktøjer til dig, der i det daglige skriver, arbejder med kommunikation og som måske endda er hende / ham i afdelingen der altid får lagt de pressede, stressede skriveopgaver over til dig. Jeg har holdt heldagsworkshoppen flere gange nu og kan stolt prale af at have haft rigtigt mange dygtige kommunikationsmedarbejdere, pressemedarbejdere, skribenter, forfattere, bloggere og webredaktører igennem workshoppen. Alle har fået noget ud af den, og flere ønsker sig en overbygning til den (den er dog ikke liiiige på trapperne, men kommer det). Nå, men NU er tilmeldingen åbnen til efterårets Sådan bliver du en kreativ tekstforfatter workshop, som effektivt hjælper med værktøjer, modarbejder skriveblokkeringer og giver konstruktive redskaber til dig, der skal (kunne) skrive fængende, rammende og overbevisende.

KLIK HER OG LÆS MEGET, MEGET MERE.

2 Comments
Previous Post
Next Post