Sandheden om Løgnen #3

Her er endnu en af de gode… For jeg indkalder nemlig alle Løgne i anledning af min nye bog. Send din løgn til mig på julia@julialahme.com og du vil undres over, hvor mange kvinder, der lyver om det samme… Nemlig… Du deltager samtidig i lodtrækningen om en af tre bøger.

Hej Julia
Allerførst: tillykke med din nye bog. Spændende spændende emne! Jeg læste din første bog med et smil på læben, for der var godt nok mange situationer, som jeg kunne genkende fra mig selv, som første-gang-mor.

Du erfterlyser vores (dine læseres) løgne, store som små, og da jeg først læste din efterlysning tænkte jeg: okay….hvordan tør man lyve overfor nogen og senere offentligt afsløre at man har løjet ? Meget apro pos din klumme på jp.dk

Men efter at have tænkt lidt nærmere over det, så er de sværeste løgne, man kan bekende vel egentligt også de løgne, der er sværest at erkende, eller hvad?

Jeg lyver: ” naaaai, da….!, det er slet ikke så slemt at føde! Se på mig… Jeg har født fem børn. Tror du jeg ville ha’ gjort det, hvis det var så forfærdeligt???”…. siger jeg gerne til den førstegangsfødende, der ikke aner hvad hun er gået ind til – rimelig troværdig, ikke? Men alle 5 gange har jeg været ved at dø af skræk, angst og panik, og jeg har syntes, at det har gjort skrækkeligt skrækkeligt ondt!
Jeg forsvarer min løgn med, at der jo ikke er nogen grund til at skræmme den gravide fra sans og samling, vel?

Men den løgn, som jeg vil smide i din pulje om at vinde din nye bog, synes jeg er værre:
“Nej, dèt er da helt ok”, lyver jeg til veninder, der ikke alligvel kan overholde en aftale, til min mand, når han hellere vil reparere vores gamle hus, end passe to Terminater-børn på hhv. 1 og 2,5 år, mens jeg laver mad (forståeligt nok, faktisk), eller.. eller… eller

Jeg lyver over for dem, og jeg lyver over for mig, når jeg, istedet for at være ærlig og fortælle, at jeg sg’u er ked af at blive brændt af idag, siger at “dèt da bare er HELT ok”,
Nogen gange er det vitterligt ok, men andre gange øv, så lyver jeg altså lystigt. Både for at skjule at jeg er ked at det, lille, barnlig og vil have min vilje, men også for ikke at gøre modparten ked af det.

2 Comments
Previous Post
Next Post