Sandheden om Løgnen #2

I anledning af min kommende bog, har jeg bedt Jer sende mig jeres løgne. Den slags, der er store, hæslige, dybe, små, overfladiske, ligegyldige – kort sagt: Alle de løgne, vi bruger hele tiden; også dem der gør ondt. Send mig din løgn og deltag i lodtrækningen om min kommende bog. Vi fortsætter helt til den 17. september.

Ingen behøver at stå frem med navn…

Kære Julia,

Nu skriver du om løgne.
Jeg føler mig om noget fanget i en af der løgne, som der er mange flere af, end man lige tror.
Klokken er ti minutter i seks, og derhjemme sidder min mand og de tre børn, mens jeg sidder på mit kontor. Har lige spist to ristede hotdogs – hvilket jeg aldrig gør normalt – og sidder bare og stirrer lidt træt og nyder stilheden. Sagde, at jeg var nøøøødt til at tage herud og arbejde, men da jeg var kørt, spurgte jeg mig selv, om jeg var nøøøøøødt til det eller det bare var roen, jeg havde brug for. Ganske rigtigt.

Jeg ved, at børnene har det fantastisk med deres far og lækkert sushi, så jeg nyder “arbejdsroen” og tid til at hygge med at læse din blog og alle mulige andre skønnes kvinders blog.

Dog skal jeg om en time til forældremøde i min datters klasse, og her er endnu en løgn. Jeg har hele ugen fortalt mig selv og alle de andre forældre, at jeg bager en kage. Og så sent som i eftermiddags troede jeg selv på den løgn.
Det kommer ikke til at ske, og er vel egentlig en af de der jeg-klarer-lige-det-hele livsløgne, som jeg er ved at gøre op med.
Så jeg tror, jeg smutter forbi Brugsen på vej til møde og køber en ordentlig omgang småkager (findes de stadig??) og finder på en løgn om, at ovnen var i stykker.

1 Comment
Previous Post
Next Post